Senest opdateret

Som kæledyrsejer går du selvfølgelig op i din firbenede vens sundhed og sikkerhed. Og at have forståelse for vitale tegn, som kattens åndedræt, kan være afgørende for netop det. I denne guide fortæller vi alt, hvad du har brug for at vide om kattens åndedræt – hvad der er normalt, hvad der ikke er, og hvordan du holder øje med kattens sundhed.

Overblik

  • Kattens åndedrætsfrekvens ligger sædvanligvis på 15-30 vejrtrækninger pr. minut (ved hvile/søvn).
  • En åndedrætsfrekvens ved hvile, som konsekvent ligger over 30 vejrtrækninger pr. minut, regnes som afvigende/unormal.
  • Regelmæssig overvågning af kattens puls og åndedræt hjælper dig med tidligt at opdage problemer og forebygge sygdomme.
  • Hvis din kats åndedrætsfrekvens virker unormal, er det tid til en undersøgelse hos dyrlægen.
  • Hvis katten har andre symptomer på sygdom samtidig med unormal vejrtrækning, kan det være meget farligt.
  • Du kan nemt holde øje med kattens åndedræt (og meget mere) med en Tractive smart-tracker til katte.

Derfor er kattens åndedræt vigtigt

At holde øje med kattens åndedrætsfrekvens er en enkel måde at passe godt på dens helbred. Præcis som hos mennesker kan kattens vejrtrækning, afhængigt af hvor hurtig eller langsom den er, afsløre potentielle sygdomme (som for eksempel en hjertesygdom). Ved tidligt at opdage sådanne ændringer kan du hurtigt give katten den behandling og pleje, den har brug for, og undgå forværring. Det betyder, at du kan:

  • bekymre dig mindre
  • sørge for, at katten ikke har ondt, og
  • opsøge dyrlægen tidligere, end hvis du ikke havde set disse ændringer

Kattens åndedrætsfrekvens i hvile handler om antal vejrtrækninger, din kat tager pr. minut, mens den sover eller hviler. Selvom åndedrætsfrekvensen kan svinge i løbet af en dag, bør vejrtrækningen i hvile være rimelig konstant. Derfor er denne værdi så vigtig. Hvis antallet af vejrtrækninger i hvile øges hos katten, kan det være et tegn på, at der er noget galt.

Hvad er en normal åndedrætsfrekvens for katte?

Kattens åndedræt ved hvile bør ligge på 15-30 vejrtrækninger pr. minut1. I nogle tilfælde kan en lavere åndedrætsfrekvens være normal, så længe katten i øvrigt er rask. Når katten er aktiv, varm eller stresset bliver åndedrætsfrekvensen naturligt højere/hurtigere2. Det er altså normalt, at kattens åndedræt ændrer sig i løbet af dagen, afhængigt af humør og aktivitet.

Hvad er en unormal åndedrætsfrekvens for katte?

Det er vigtigt at være opmærksom på forandringer i kattens vejrtrækning. Hvis kattens åndedrætsfrekvens ved hvile eller søvn konsekvent ligger over 30 vejrtrækninger pr. minut, regnes det som unormalt. I nogle tilfælde kan en frekvens på under 30 vejrtrækninger pr. minut også være unormal. Det er vigtigt at rådføre sig med en dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Sådan kontrollerer du kattens åndedræt

Du kontrollere kattens åndedræt hjemme ved helt enkelt at følge disse trin:

  1. Vælg et tidspunkt, hvor katten hviler (eller sover) – uden at spinde. Vær opmærksom på, at åndedrætsfrekvensen er lidt lavere under decideret søvn end under hvile.
  2. Kig på kattens bryst. Hver vejrtrækning består af en indånding og en udånding (du kan se, at brystkassen bevæger sig hhv. ud og ind).
  3. Sæt en timer til 30 sekunder, og tæl, hvor mange vejrtrækninger katten tager på denne tid.
  4. Gang dette tal med 2 for at få antal vejrtrækninger pr. minut. Det er kattens åndedrætsfrekvens ved hvile.
  5. Hold løbende øje med kattens åndedrætsfrekvens, og mål den regelmæssigt, så du kan opdage ændringer.

Hvor ofte bør jeg kontrollere kattens åndedræt?

Det er en god ide regelmæssigt at kontrollere kattens vejrtrækning, så du kan holde øje med dens helbred. Det er ideelt at tjekke åndedrætsfrekvensen en gang om dagen, indtil du har fundet kattens normale basisværdi. Så kan du bagefter snakke med dyrlægen om, hvor ofte du med fordel kan kontrollere åndedrættet.

Hvis katten har en hjertesygdom uden symptomer, kan dyrlægen fortælle dig, om det er nødvendigt at tjekke vejrtrækningen. Typisk skal du måle åndedrætsfrekvensen, hvis din kat har fremskreden hjertesygdom med risiko for hjertesvigt. Her kan det være en god ide at kontrollere åndedrættet en eller to gange om ugen. Hvis din kat får medicin, som furosemid, er det nødvendigt at kontrollere åndedrættet hver dag for at sikre, at katten reagerer som ønsket på behandlingen1.

💡 Med en Tractive kattetracker med GPS og sundhedsfunktion kan du nemt holde øje med kattens gennemsnitlige åndedrætsfrekvens. Du slår blot trackeren til, sætter den på kattens sikkerhedshalsbånd, og får hurtigt information på appen i din smartphone.

Oplev Tractive GPS

Hvorfor trækker min kat vejret hurtigt?

Katte, som er stressede, fysisk aktive eller overophedede, trækker naturligt vejret hurtigere, end når de hviler. Men hvis kattens åndedrætsfrekvens under hvile er for høj (over kattens normale basisværdi) kan det betyde, at katten lider af hurtig vejrtrækning, kaldet takypnø3.

Der er mange forskellige årsager til, at katten trækker vejret hurtigt. For eksempel (men ikke begrænset til):

  • Allergier
  • Anæmi
  • Astma
  • Indre blødning
  • Hjertesygdom eller hjertesvigt
  • Smerte eller shock
  • Hjerteorm
  • Tumorer
  • Luftvejsinfektioner
  • Hypoxemi
  • Væske i lungerne
  • Fremmedlegeme i luftvejene
  • Traume, skade eller forgiftning

Det skal du tage med til dyrlægen

Da hurtig vejrtrækning kan være et symptom på så mange alvorlige sygdomme, er det vigtigt, at en dyrlæge undersøger katten, hvis du opdager en høj åndedrætsfrekvens eller andre tegn på sygdom som f.eks.:

  • Anstrengt eller højlydt vejrtrækning
  • Kvælningsfornemmelse eller hoste
  • Udmattelse, svaghed eller træthed
  • Vejrtrækning eller pusten med åben mund
  • Udvidede næsebor
  • Hurtig bevægelse af bryst eller mave
  • Blåt tandkød

Disse symptomer kan tyde på underliggende sygdomme, som bør undersøges af en dyrlæge. Tidligt at opdage og behandle sygdomme kan være afgørende og hjælper din kat med at blive rask og sig selv igen. Lyt til din mavefornemmelse – hvis noget virker til ikke at være helt i orden, så er det bedre at være på den sikre side og få katten undersøgt af en dyrlæge.

Sammenfatning: Hold øje med kattens åndedrætsfrekvens for sundhedens skyld

Nu ved du, at kattens åndedrætsfrekvens er et vigtigt vitalt tegn, som kan fortælle meget om kæledyrets helbred. Ved regelmæssigt at kontrollere vejrtrækningen og sørge for, at den er normal, kan du opdage eventuelle sygdomme tidligt. Hvis sygdomme opdages tidligt, giver det bedre behandlingsresultater og et godt liv for din firbenede ven. Tractive GPS er verdens førende smart-teknologi til kæledyr og kan være en ven i nøden: Giv din kat en GPS- og sundhedstracker og få ro i sindet.

kat iført Tractive Smart Kattetracker, med GPS og sundhedsovervågningsapp-skærmbillede og blåt kattesporingshalsbånd

Få sundhedsnotifikationer for din kat

Vores katte kan ikke fortælle, om der er noget galt. Men hvis enheden opdager usædvanlige ændringer i rutinen, får du en notifikation, så du kan opdage mulige problemer i tide.

Køb en kattetracker

Tractive er ikke en medicinsk enhed. Selvom den kan opdage trends og mønstre i kæledyrets sundhed, så kan enheden ikke diagnosticere sygdomme. Vi anbefaler altid, at du rådfører dig med en dyrlæge.