Hvad er forskellen på mikrochips og hunde-GPS?
Findes der en mikrochip, som kan spore din hund? Hvad er mikrochips og GPS-trackere egentlig beregnet til? Se svarene her, så du kan passe bedst muligt på din hund!
Der er mange misforståelser, når det handler om de produkter, der findes til vores pelsklædte venner. Især når det gælder GPS-sporingsenheder og chipmærkning af hunde.
To almindelige misforståelser er, 1) at GPS-trackere kan implanteres i hunde eller andre kæledyr, og 2) at der findes mikrochips med GPS-sporing. I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor det ikke forholder sig sådan, og fortæller om de primære forskelle på GPS-trackere til hunde og mikrochips til kæledyr.
Mist aldrig din hund
Følg hvert et skridt i realtid med ubegrænset rækkevidde. Få besked, hvis den går for langt. Hold din hund sund og glad med trivsels-overvågning. Og lad andre, som f.eks. venner eller hundeluftere, holde øje sammen med dig.
- Mist aldrig din hund
- Kan man spore en hund med en mikrochip? Myten om chipning
- Chipning af hunde: en simpel identifikationschip
- Kan en mikrochip hjælpe mig med at finde min hund, hvis den bliver væk?
- Hunde-GPS: Sporing af bortløbne hunde i realtid
- Tractive hunde-GPS: En teknologi, der redder liv
- Sammenfatning: Forskellene mellem hundetrackere og mikrochips til hunde
- Hvad har jeg brug for til at passe på min hund?
Kan man spore en hund med en mikrochip? Myten om chipning
Som mange andre hundeejere, der elsker deres hund, har du sikkert overvejet, hvordan du kan sørge for, at din hund altid er i sikkerhed. Du har måske hørt om både mikrochips og GPS-trackere (hunde-GPS) og tænkt, at det bør være muligt at samle de to i én for på den måde at opnå den perfekte sporingsenhed til hunde!
Som branchens førende inden for sporingsenheder til kæledyr er vi helt enige. Det ville være den ideelle løsning til at beskytte vores firbenede venner. Men det er vigtigt at vide, at der for øjeblikket ikke findes en enhed, der kombinerer mikrochipning og GPS-sporing.
Der findes ingen teknologi, som kombinerer en mikrochip med en GPS-tracker.
Det er ikke muligt at implantere en GPS-tracker under huden på en hund og dagens mikrochips til hunde tilbyder ikke GPS-sporing. Følgende grafik viser forskellene mellem de to typer teknologi, som vi forklarer nærmere nedenfor:
Hvad koster det at få chipmærket en hund?
Det koster ca. 500 kr. at få chipmærket en hund afhængigt af, hvilken dyrlæge der gennemfører mærkningen. I Danmark er det lovpligtigt at mærke sin hund enten med mikrochip eller øretatovering. Hunden skal mærkes og registreres i Dansk Hunderegister, inden den er otte uger gammel. Du kan læse mere her: https://www.hunderegister.dk/din-hund/er-din-hund-registreret. Men husk, at en mikrochip til hunde ikke indeholder GPS-teknologi, så du kan ikke spore din hund med chippen.
Du kan til gengæld købe en GPS-tracker til hunde for 399 kr. + abonnementsomkostninger og spore din hund når og hvor som helst.
Chipning af hunde: en simpel identifikationschip
En mikrochip til hunde er et identifikationsimplantat baseret på radiofrekvenser (RFID)¹. Som navnet siger, bruges chippen kun til at identificere hunden. Den består af en meget lille elektronisk chip med et unikt identifikationsnummer. Den lille chip ligger i et glasrør og er 11-14 mm lang og 2-2,3 mm tyk, dvs. på størrelse med et riskorn. Mikrochips vejer cirka 0,025 gram.
⚠️ Mikrochips er ikke store nok til at indeholde komponenter til GPS eller en anden lokaliseringsteknologi i øjeblikket.
Mikrochips kan kun bruges i tilfælde, hvor en forsvundet hund er blevet fundet og indleveret til en dyrlæge. Dyrlægen kan identificere ejeren af hunden ved at bruge en scanner til at aflæse mikrochip-ID’et. Det er knyttet til ejerens kontaktdata og er registreret i en mikrochipdatabase.
Hvis ikke dine kontaktoplysninger holdes opdateret, kan du ikke kontaktes, hvis din forsvundne hund er blevet fundet. De oplysninger, der er knyttet til chippen, skal derfor løbende opdateres, så du kan få besked, hvis din hund er blevet indleveret til en dyrlæge.
Chipmærkning er et meget almindeligt lille indgreb og er lovpligtigt i mange lande, herunder Danmark. Fordelen ved mikrochippen er, at den er en permanent og sikker måde at identificere din hund på.
Kan en mikrochip hjælpe mig med at finde min hund, hvis den bliver væk?
Mikrochips er desværre ikke til megen nytte, hvis du har mistet din hund. Den eneste måde en mikrochip kan bruges er, hvis din hund er blevet fundet og bragt til en dyrlæge, som kan aflæse chippen. Hvis du leder efter din hund, er en mikrochip altså ikke til nogen aktiv hjælp, når det handler om at finde din forsvundne hund.
En mikrochip kan ikke hjælpe dig med at lede efter en bortløben hund.
Det er derfor ikke optimalt at sætte sin lid til en mikrochip for at blive genforenet med sin bortløbne hund. Det gælder i stedet om hurtigt at gå i gang med at lede aktivt efter hunden. Heldigvis findes der GPS-hundetrackere, som er den helt rigtige løsning til at spore din hund i realtid og få den hjem igen.
Hunde-GPS: Sporing af bortløbne hunde i realtid
Modsat en mikrochip kan en GPS-tracker (hunde-GPS) gøre det muligt for dig at spore din hund i realtid, så du kan finde den med det samme, hvis den skulle blive væk.
Hvordan fungerer det?
En GPS-tracker indeholder en GPS-antenne og anden vigtig hardware, som gør, at enheden kan lokalisere sig selv overalt i verden ved hjælp af GPS-satellitter. De beregnede koordinater sendes fra trackeren til Tractives servere og til Tractive GPS-appen på din smartphone. Det sker ved hjælp af det lokale mobilnetværk, ligesom når du sender en SMS. Derfor fungerer trackeren med ubegrænset rækkevidde i flere end 150 lande over hele verden. Og derfor er der brug for et abonnement.
🛰️ Modsat mikrochips giver GPS-trackere dig mulighed for at spore din forsvundne hund i realtid. Det gør chancen for, at du får din hund hjem igen, markant større.
Tractive GPS-hundetrackeren er en af verdens mest populære og bedst sælgende GPS-trackere til hunde. Med trackeren kan hundeejere spore deres firbenede ven i realtid ved hjælp af LIVE-funktionen. Det betyder, at du altid kan se, hvor din hund er, spore og hente den hjem, så længe GPS-trackeren sidder i hundens halsbånd.
Trackeren kan nemt fastgøres i din hunds halsbånd eller sele med de medfølgende monteringsklemmer. Her kan du se nogle af de funktioner, som Tractives GPS-tracker til hunde tilbyder:
- GPS-sporing i realtid – med opdateringer hvert 2.-3. sekund
- Virtuelt hegn – få besked, hvis du hund forlader det sikre område
- Trivselsovervågning – hold øje med din hunds aktivitet og søvn
- Placeringshistorik og varmekort – se, hvor din hund har været, og hvor den har opholdt sig mest
- Komfortabel, lille og let – passer til halsbånd og seler i de fleste størrelser (op til ca. 2,5 cm brede)
- Lys og lyd – aktivér trackerens LED-lys eller lydfunktion for at finde hunden i mørke
- Global sporing og ubegrænset rækkevidde – til en pris, der ca. svarer til en kop kaffe om måneden
- 100 % vandtæt – og eventyrsikker
- Robust og stødsikker
- Familiedeling – giv venner og familie mulighed for at spore din hund
- Find-tilstand – find hunden på mindre områder eller indendørs
- Strømbesparende zone – tilslut til dit wifi-netværk, så batteriet holder endnu længere
- Alexa-kompatibel
Køb en Tractive GPS-tracker nu eller læs mere om de nævnte funktioner i Tractives hjælpecenter.
Tractive hunde-GPS: En teknologi, der redder liv
Hundeejere verden over bruger den seneste GPS-sporingsteknologi til at passe på deres hunde. I indlægget herunder fortæller en hundeejer, hvordan Tractive GPS-trackeren reddede en hunds liv, da hun var havnet i en farlig situation:
Sammenfatning: Forskellene mellem hundetrackere og mikrochips til hunde
Herunder kan du se en oversigt over de primære forskelle mellem GPS-hundetracker (hunde-GPS) og mikrochipning af hunde:
#1: Funktion
Modsat hvad mange tror, har GPS-trackere og mikrochips to helt forskellige formål. En mikrochip gør, at en hund, som er blevet indleveret hos en dyrlæge, kan identificeres ved hjælp af ID-nummeret på hundens mikrochip. En GPS-tracker giver dig mulighed for aktivt at finde din hund i realtid.
#2 Hardware
For at kunne tilbyde de beskrevne funktioner har GPS-trackere og mikrochips forskellige hardware-komponenter med forskellige formål. En mikrochip har kun den simple funktion at indeholde et ID- nummer, som kan knyttes til din hund. Den består derfor udelukkende af en lillebitte, elektronisk chip i en glascylinder. GPS-trackere tilbyder en række forskellige funktioner, som kan hjælpe dig med at finde din hund. Derfor har en hunde-GPS et GSM-modul, en GPS-antenne, LED-lys, højttaler, batteri og SIM-kort.
#3: Størrelse
På grund af de forskellige funktioner og hardware-komponenter har mikrochips og GPS-trackere helt forskellig størrelse. Da en mikrochip kun består af en elektronisk chip, som kan læses af en RFID-scanner, er mikrochips på størrelse med et riskorn. I modsætning hertil skal GPS-trackere være store nok til at kunne indeholde alle de komponenter, der nævnes ovenfor. Derfor er vores trackere større end en mikrochip, men små nok til at sidde behageligt i halsbåndet: 72 x 29 x 16 mm med en vægt på 30 gram.
I lyset af alt dette findes der for øjeblikket ingen mikrochip med GPS-teknologi.
Hvad har jeg brug for til at passe på min hund?
Det kan være en virkelig skræmmende oplevelse, hvis ens hund pludselig bliver væk. For at sørge for at det ikke sker, kan vi anbefale følgende:
- Et tydeligt hundetegn i halsbåndet med dit navn og telefonnummer (lovpligtigt i Danmark, fra hvalpen er fire måneder)
- En GPS-hundetracker, som giver dig mulighed for at spore din hund i realtid, uanset hvor den er.
- Chipmærkning, så hunden kan identificeres (det er lovpligtigt i Danmark, at hunden enten chip- eller øremærkes, inden den er otte uger gammel).
Benyt dig af vores tips til at passe godt på din hund!
Fandt du ny viden i artiklen? Del med andre hundeejere, så de også kan få glæde af informationen!