Senest opdateret

Har du nogensinde tænkt over, hvordan din bil, mobil, og ikke mindst din firbenede vens tracker ved præcist, hvor den befinder sig? Det er dét, GPS-teknologi kan! Læs mere, og få svar på, hvordan GPS-trackere fungerer, og hvad de kan bruges til – fra at holde styr på pakker til at finde dit forsvundne kæledyr.

Generel info

  • GPS står for Global Positioning System, et netværk af satellitter, der cirkulerer omkring Jorden.
  • GPS-trackere modtager signaler fra satellitterne til at identificere en præcis position.
  • De fleste moderne trackere bruger mobilnetværk til at sende lokationsdata i realtid.
  • GPS-trackere benyttes inden for navigation, logistik, personlig sikkerhed – og kæledyr!

Hvad er GPS, og hvordan fungerer det?

GPS står for Global Positioning System, en teknologi udviklet af det amerikanske militær1. Det gør brug af et netværk af flere end 30 satellitter, som cirkulerer omkring Jorden i præcise baner. Satellitterne udsender konstant signaler, som GPS-modtagere – for eksempel dem i mobiler eller trackere – kan opsamle2.

Her er en simpel beskrivelse af, hvordan det virker:

  1. En GPS-modtager på Jorden lytter efter signaler fra mindst fire satellitter.
  2. Ved at måle hvor lang tid det tager for signalerne at komme frem, kan modtageren beregne afstanden til hver enkelt satellit.
  3. Ved hjælp af disse afstande bruger modtageren en metode, der kaldes trilateration til at regne sin præcise position på Jorden ud, plus eller minus et par meter.

Det er næsten som en kosmisk udgave af “tampen brænder” – bare meget mere præcist!

Infografik: Hvordan fungerer GPS-trackere?

Typer af GPS-trackere

Ikke alle GPS-trackere fungerer på samme måde. Afhængigt af hvad de bruges til, kan de have forskellige former, funktioner og måder at dele data på. Her er nogle almindelige typer:

  • GPS-trackere der fungerer i realtid: Disse trackere deler deres lokation live via internettet eller mobile netværk.
  • GPS-loggere: De lagrer lokationsdata internt, som efterfølgende kan hentes.
  • Personlige GPS-trackere: Små, bærbare trackere til børn, ældre familiemedlemmer eller kæledyr.
  • GPS-trackere til biler: Bruges ofte i biler eller lastbiler til at spore bevægelse og placering.
  • GPS-trackere til aktiver: Bruges i shipping- og logistikbranchen til at spore pakker og udstyr.

Hvordan deler GPS-trackere placeringsdata?

At finde en lokation er bare første skridt. Derefter skal trackeren sende oplysningerne et sted hen. De fleste moderne GPS-trackere anvender en blanding af:

  • Mobilnetværk (som 4G/LTE) til at sende placering i realtid til en app eller en onlineplatform.
  • Bluetooth til synkronisering tæt på.
  • Wi-fi eller RFID til at bekræfte placering indendørs, eller hvis GPS-signalet er svagt.

Det vil sige: GPS’en giver trackeren besked om “hvor”, mens mobilnettet eller wi-fi hjælper trackeren med at sige “her er jeg!”

Almindelige anvendelsesområder

GPS-trackere bruges overalt, og ofte på måder man slet ikke tænker over. Nogle eksempler:

  • Navigation: Hjælper dig med at komme fra A til B med din mobil eller bilens GPS.
  • Logistik og levering: Sporer din pakke på vejen.
  • Flådestyring: Holder styr på køretøjer og forbedrer virksomheders effektivitet.
  • Friluftseventyr: Holder dig sikker, mens du vandrer, cykler eller er på opdagelse.
  • Familiesikkerhed: Holder øje med kæledyr, børn eller ældre familiemedlemmer, så du kan have ro i sindet.

Pas godt på dit kæledyr

Få placeringsinformation i realtid, uanset hvor din pelsklædte ven er. Se, hvor meget (eller hvor lidt) aktivitet, den får. Og få sundhedsnotifikationer, hvis der virker til at være noget galt.

Køb Tractive

Hvor præcise er GPS-trackere?

GPS-trackere er generelt meget præcise, og de fleste enheder kan tilbyde en placeringsnøjagtighed på 5 til 10 meter. Det kan dog variere afhængigt af f.eks. GPS-modtagerens kvalitet, dine omgivelser, og hvor godt satellitsignalerne kommer igennem. GPS’en fungerer for eksempel typisk bedst, hvis du er et åbent sted med frit udsyn til himlen. Modsat kan mange træer, høje bygninger eller dårligt vejr påvirke signalet, så nøjagtigheden midlertidigt forringes3.

Hvor lang rækkevidde har en GPS-tracker?

En GPS-trackers rækkevidde afhænger meget af, hvordan den kommunikerer. Hvis den bruger mobilnetværk – som vores kæledyrstrackere – kan rækkevidden være næsten ubegrænset, så længe der er mobildækning. Det betyder, at dit kæledyrs tracker kan fungere stort set overalt, hvor der er mobilsignal, uanset hvor langt væk det er.

Bluetooth-trackere har til gengæld en meget kortere rækkevidde, som regel op til ca. 100 meter, og fungerer kun, når dit kæledyr er i nærheden. Det samme gælder wi-fi-trackere, hvis rækkevidde afhænger af, hvor kraftigt det wi-fi-netværk, enheden er tilsluttet, er.

Sådan passer du på dit kæledyr med GPS

Vidste du, at en GPS-tracker kan være afgørende for dit kæledyrs sikkerhed? Hvis din firbenede ven ofte løber uden for jeres hjem eller have, kan det gøre hele forskellen at vide, hvor den er – i realtid!.

Kat med en Tractive GPS kattetracker i en have

Det er netop her, Tractives GPS-trackere til hunde og katte kan hjælpe dig. Trackeren….

  • sporer din firbenede vens placering i realtid, så du altid ved, hvor den er.
  • giver dig mulighed for at oprette et virtuelt hegn, som giver dig besked, hvis kæledyret går uden for et sikkert område.
  • tilbyder sundhedsnotifikationer og aktivitetsovervågning, så du kan passe endnu bedre på dit kæledyr.

Nu ved du, at GPS-sporing fungerer i et imponerende samspil mellem satellitter, signaler og smart-teknologi. Det hjælper dig derfor både med at finde vej og passe godt på dit kæledyr. GPS er et af de mest nyttige værktøjer i den moderne verden!