GPS-tracker eller Samsung SmartTag: Hvad egner sig bedst til kæledyr?
Kan du spore din hund med en SmartTag? Find ud af her, hvad Bluetooth-enheden kan og ikke kan. Og se, hvordan en GPS-tracker kan passe på dit kæledyr og give dig ro i sindet.
At miste sin hund eller kat er enhver kæledyrsejers værste mareridt. Derfor overvejer du måske at holde øje med, hvor den går hen, f.eks. med en sporingsenhed. Det kan være vanskeligt at vælge den rigtige løsning med de mange forskellige alternativer, der findes. Måske falder du her over Bluetooth-enheder som en Samsung SmartTag. Og spørger dig selv, om en SmartTag er en god løsning til kæledyr?
Det helt store spørgsmål er: Er Samsung SmartTag designet til at spore kæledyr? Og kan den rent faktisk passe på din firbenede ven i det lange løb?
Det korte svar er: 2 gange nej. Samsung SmartTags er designet til at finde ting, ikke dyr. Når det drejer sig om at spore hunde og katte, er det klart bedst at vælge en GPS-tracker, som er beregnet til kæledyr. Særligt en som kan hjælpe dig med at spore i realtid, med ubegrænset rækkevidde. Og som har reddet hundreder af hunde og kattes liv verden over.
Hvordan klarer en Samsung SmartTag sig sammenlignet med en GPS-tracker til kæledyr? Lad os finde ud af det.
- Hvad er en Samsung SmartTag?
- Hvordan fungerer SmartTag?
- SmartTag til kæledyr: Kan du brug Samsung Galaxy SmartTag til din hund eller kat?
- Har SmartTag GPS-funktioner?
- Mist aldrig din hund af syne
- Samsung SmartTag eller SmartTag+
- Samsung SmartTag eller Apple AirTag
- Samsung SmartTag: Hvad bør du tænke på?
- GPS-trackere til kæledyr: Hvordan fungerer de?
- Tractive GPS: Designet til at give kæledyrsejere ro i sindet
- En GPS-tracker kan redde kæledyrs liv
- Sammenligning af Tractive GPS og Samsung SmartTag til kæledyr
- Konklusion: Er Samsung SmartTag et godt valg til kæledyr?
Hvad er en Samsung SmartTag?
Ligesom Tile eller Apple AirTag er Samsung SmartTag en lille Bluetooth-sporingsenhed til at finde ting med. (Det er faktisk en AirTag til Android-brugere.) Du kan bruge den til at finde dine nøgler, din bil, din taske eller andre personlige genstande. Batteriet har en levetid på 1 år, og der medfølger ekstra funktioner som lyd og “udvidet virkelighed” (AR).
Hvordan fungerer SmartTag?
Samsung SmartTag anvender Bluetooth Low Energy (BLE) til at finde ud af, hvor din mistede genstand befinder sig – forudsat at den er inden for rækkevidde, dvs. ca. 120 meter.
- Det vil sige, at enheden kan se, hvor din SmartTag er med Bluetooth-funktionen.
- Hvis din SmartTag er uden for rækkevidde, kan du stadig finde den offline med SmartThings Find.1
Ligesom Apple AirTags har brug for andre iOS-enheder til at lokalisere en AirTag, bruger Samsung SmartTag et netværk af Samsung-enheder i nærheden.
Det gør SmartTag ideel til at finde ud af, hvor du har lagt din rygsæk eller dine nøgler, hvis der er mange andre Samsung Galaxy-brugere i nærheden. Den kan muligvis også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du har sat din cykel, i en by med mange Samsung-brugere.
Se, hvordan SmartTag fungerer, i denne video.
SmartTag til kæledyr: Kan du brug Samsung Galaxy SmartTag til din hund eller kat?
Teknisk set kan du godt sætte en SmartTag i dit kæledyrs halsbånd. Men giver det mening? Her fortæller vi, hvorfor vi bestemt ikke anbefaler at gøre det.
- SmartTags er ikke designet til at holde øje med kæledyr. Du går derfor glip af en lang række særlige kæledyrsfunktioner, som kan findes i en GPS-tracker beregnet til kæledyr. For eksempel sporing i realtid, virtuelle hegn, placeringshistorik og meget mere.
- SmartTags har ikke et medfølgende halsbånd. De hænger i stedet blot ned fra kæledyrets halsbånd. Det kan gøre dyret uroligt, udgøre en kvælningsrisiko eller medvirke til, at dit kæledyr sidder fast et sted. Tractive GPS-enheder leveres til gengæld fuldt udstyrede med sikkerhedsklemmer til hunde og et vægtjusterbart sikkerhedshalsbånd til katte.
- En SmartTag kan blive overophedet. Det kan i nogle tilfælde brænde pelsen af, eller endda medføre organskader, hvis den ligger mod kæledyrets hud i lang tid.
- SmartTags har brug for andre Samsung-enheder for at fungere. Så selvom de måske kan hjælpe dig med at finde din hund eller kat i en by, fungerer de ikke altid på landet eller i naturen.
SmartTags er ikke den bedste løsning til kæledyr
Overvej for eksempel dette scenarie: Du befinder dig i et skovområde, da din hund opfanger en spændende lugt og følger den. Pludselig kan du ikke se hunden, som løber dybt ind i skoven, og du har ingen ide om, hvor den løb hen, eller hvor langt den er kommet. Der vil sandsynligvis ikke være mange Samsung-brugere i nærheden, så en SmartTag kan være helt ubrugelig i sådan en situation.
Som sagt er SmartTags beregnet til at finde ting, ikke dyr. Dine nøgler eller din taske kommer jo ikke til at…
- hoppe over et hegn,
- gemme sig på grund af sygdom,
- løbe ude af døren, når der kommer gæster eller besøg til Halloween,
- løbe efter vilde dyr, når I er på vandretur sammen
- kæmpe med andre om sit udeterritorium
- begive sig på eventyr og komme tilbage med pollenallergi (eller noget ildelugtende, farligt eller smitsomt)
Når det gælder hunde og katte, er der i virkeligheden ingen grænser for, hvor langt de kan løbe væk. Her er en kort sammenligning mellem rækkevidden på GPS– og Bluetooth-trackere, så du kan se, hvad forskellen er, og hvorfor det er vigtigt, når det handler om dit kæledyrs sikkerhed.
Hellere være sikker: I stedet for at sætte sin lid til en Bluetooth-tingfinder med begrænset rækkevidde til at finde dit kæledyr, kan det klart anbefales at bruge en GPS-tracker, som er særligt designet til kæledyr, f.eks. Tractive GPS til hunde og katte.
“Ligesom AirTag kan Tractive GPS-trackeren bruge kortdistance-radio til at se, hvor dit kæledyr er. Men modsat en AirTag bruger Tractive også mobilnetværk og GPS. Det vil sige, at selvom din tracker ikke er i nærheden af en anden mobil enhed, kan den stadig sende data til Tractives servere. På den måde kan du hurtigt og nemt se dit kæledyrs placering i appen.”
– Ivelin Nenkov, Embedded Systems Engineer hos Tractive siden 2016
Har SmartTag GPS-funktioner?
Ligesom Apples AirTag har Samsung SmartTag ingen GPS-funktioner. Det er en Bluetooth-tracker, og derfor er rækkevidden begrænset. Du kan også udelukkende trække på andre Samsung-enheder og -brugere, hvis din hund eller kat bliver væk. Det er dog muligt at bruge Navigate-funktionen til at se placeringen af din SmartTag via Google Maps.
Det er imidlertid efter vores mening en ret besværlig måde at finde et kæledyr, der bevæger sig. Det giver meget mere mening at bruge en enhed, som både benytter GPS, hjælper dig med at spore din hund eller kat i realtid og fungerer uanset rækkevidde. Som for eksempel Tractive GPS-trackeren til hunde og katte, som både har en GPS-enhed og bruger 4G-teknologi – og samtidig forbinder din enhed med mobilnetværk i hele 175 lande via det indbyggede SIM-kort.
På den måde kan du spore din hund eller kat i realtid over enhver afstand i hele verden, blot der er mobildækning.
Mist aldrig din hund af syne
Følg hvert et skridt i realtid med ubegrænset rækkevidde. Få besked, hvis den går for langt. Hold din hund sund og glad med trivsels-overvågning. Og giv andre, f.eks. venner eller hundepassere, mulighed for at holde øje sammen med dig.
💡Ud over GPS-sporing i realtid kan du også spore via Bluetooth med Tractive. Du kan altså få det bedste af begge verdener, i én og samme enhed. Sådan kan du bruge Tractives innovative Radar-funktion til at finde din hund eller kat inden døre.
Samsung SmartTag eller SmartTag+
Ud over SmartTag (ca. 300 kr.) tilbyder Samsung også SmartTag+ (ca. 400 kr.).
- Den primære forskel på de to er, at SmartTag+ også bruger ultrabredbåndsforbindelse, ud over Bluetooth.
- Den kan også bruge din mobils kamera til at hjælpe dig i retning af din SmartTag – hvis du har en af de seneste Samsung Galaxy-mobiler.
Samsung SmartTag eller Apple AirTag
Samsung SmartTag og Apple AirTag er designet med samme formål for øje: At holde styr på personlige genstande, som let kan blive væk, som f.eks. nøglerne eller cyklen. De fungerer også på samme måde, da de bruger andre enheder i samme netværk (Apple eller Samsung) til at lokalisere din egen enhed.
De to enheder er stort set ens, bortset fra at AirTags kun er kompatible med Apple-enheder, mens SmartTags kun er kompatible med Samsung Galaxy-enheder. Det vil sige, at du ikke kan bruge Samsung-brikken, hvis du har en iPhone og omvendt.
Tractive GPS, et populært mærke inden for GPS-trackere til kæledyr, er til gengæld kompatibel med både Android- og iOS-enheder. En Tractive-tracker egner sig derfor til alle. Og Tractives enheder kræver ikke et specifikt netværk for at virke, de anvender universalteknologier som GPS og mobilnetværk.
Opdag GPS-trackere til kæledyr
Samsung SmartTag: Hvad bør du tænke på?
Det kan godt betale sig at overveje de mulige risici ved at bruge en Samsung SmartTag. Den sammenlignelige AirTag er flere gange beskrevet i medierne til at blive anvendt til stalking.2 Derfor bør du være forsigtig og tænke på de mulige risici, som enheden kan medføre for dig eller dine kære.
En yderligere ulempe ved at bruge Samsung SmartTag til kæledyr: Ligesom Tile-brikker eller AirTags er enheden så lille, at din hund eller kat nemt kan komme til at sluge den. Det er derfor en god ide at holde godt øje med dit kæledyr, hvis der er en SmartTag i nærheden. Der er også SmartTag-brugere, som har oplevet, at deres kats pels er blevet brændt af ved tæt kontakt med en SmartTag.3
GPS-trackere til kæledyr: Hvordan fungerer de?
Nu hvor vi har set på SmartTag, er det tid til at sammenligne dens funktioner med GPS-trackere til hunde.
En GPS-tracker til hunde er en lille enhed, som kan sættes fast i hundens halsbånd. Det giver dig mulighed for at se, hvor den er – og følge hvert et skridt – ved hjælp af GPS.
Ud over global sporing i realtid er det med moderne GPS-trackere som Tractive GPS også muligt at holde øje med dit kæledyrs aktivitet. Det vil sige, at du kan se hvor meget motion og søvn, din pelsklædte ven får – og holde øje med dens generelle trivsel og form.
Vigtigst af alt: Med en GPS-tracker til kæledyr behøver du ikke bekymre dig for, at din hund eller kat bliver væk. Du kan altid se præcist, hvor dit kæledyr er.
Se, hvordan Tractive GPS-trackeren til hunde virker i denne video:
Tractive GPS: Designet til at give kæledyrsejere ro i sindet
Tractive GPS-trackeren til kæledyr har også en masse smarte funktioner, som er udviklet specifikt til vores firbenede venner. Det er for eksempel:
- LIVE-funktion: Find dit kæledyr på ingen tid med placeringsopdateringer i realtid.
- Ubegrænset rækkevidde: Spor din hund eller kat, uanset hvor du befinder dig, og hvor langt væk den er gået.
- Virtuelt hegn: Opret et sikkert område, og få besked, hvis dit kæledyr forlader det.
- Placeringshistorik: Se, hvor dit kæledyr har været de seneste 365 dage.
- Radar-funktion: Se præcist, hvor din hund eller kat befinder sig tæt på, f.eks. inde i huset.
- Aktivitetsovervågning: Sæt daglige mål, se hvordan det går for andre kæledyr, og hold din firbenede ven i form.
- Energibesparende zoner: Spar batteritid på steder, hvor dit kæledyr opholder sig meget.
En GPS-tracker kan redde kæledyrs liv
Se i videoen herunder, hvordan en Tractive GPS-tracker kan hjælpe med at redde et kæledyrs liv. En mand har delt denne historie om, hvordan hans hund sad fast i en iskold, snefyldt sprække på landet i Norge, og hvordan Tractive GPS hjalp ham med at redde hunden. Vær forberedt på dramatik 😅
Tractive har også verden over reddet nysgerrige kattes liv. Her er historien om Nala, en eventyrlysten udekat, som blev væk en aften. Med hjælp fra Tractives LIVE-tilstand fandt hendes ejere Michel og Anja hende i et tomt hus:
“Vi slog LIVE-tilstand til og … løb mod det sted, som Tractive GPS’en viste, og kom til et tomt hus, som var under opførelse.”
På det tidspunkt havde vi næsten opgivet håbet og troede, at vi aldrig skulle finde hende. Af ren desperation begyndte jeg at råbe hendes navn.“
“Og hun svarede! Nala begyndte at jamre, da hun hørte vores stemmer ... det lykkedes hende at komme til hægterne, så vi endelig kunne få hende med hjem. Efter et dejligt måltid mad og masser af kram var hun heldigvis snart sig selv igen..“
“Vi er begge virkelig taknemmelige for, at dagen – efter et par forhindringer – endte så godt. At Tractive GPS’en fungerede inde i det tomme hus reddede os og vores kat. Jeg er så glad for, at Tractive passer på vores katte!“
Lad os sammenligne Tractive GPS-trackeren med en Samsung SmartTag.
Sammenligning af Tractive GPS og Samsung SmartTag til kæledyr
Samsung Galaxy SmartTag | Tractive GPS-tracker til kæledyr | |
Trackertype | Bluetooth-tracker og tingfinder | GPS-tracker til hunde og katte |
Beregnet til | At finde mistede genstande, f.eks. nøgler eller tasker, i nærheden. | Følg hvert skridt din hund eller kat tager, i realtid. Mist aldrig dit kæledyr af syne. |
Pris | Ca. 300 kr. | 399 kr. + abonnement |
Mobilkrav | Kun kompatibel med Samsung-enheder | Virker på de fleste Android- og iOS-enheder |
Dimensioner | 40,9 x 40,9 x 9,9 mm | 17,5 x 71,4 x 28 mm |
Vægt | 14 gram | 35 gram |
Rækkevidde | 120 meter | Ubegrænset |
Batteritid | 1 år, udskifteligt | Op til 7 dage på én opladning |
Vandtæthed | Vandresistent (IP53) | 100 % vandtæt (IPX7) |
Deling | Ja, med andre brugere i SmartThings-appen | Ja, med enhver via link eller i Tractive GPS-appen |
Udvidet virkelighed | ||
Lyd | ||
Genopladeligt batteri | ||
Lys | ||
Web-app | ||
GPS | ||
Virtuelt hegn/m notifikationer | ||
Aktivitets- overvågning |
“Tractive er min topanbefaling, når det gælder kattetrackere. Det er markedets bedste katte-GPS. Jeg har indstillet mit hus som sikker zone og får besked, så snart den går udenfor.
Trackeren reddede endda sandsynligvis min kats liv engang, hvor hun løb efter en fugl og blev væk. Hun var bange, men jeg fandt hende ved hjælp af GPS-trackeren. Tractive beregner løbende kattens placering, som opdateres på kortet hvert 2-3 sekund. Og lysdioden giver mig mulighed for at holde øje med min pelsklædte ven i mørke.“
– Clair Chesterman, katteopdrætter og ejer af den CFA- og CCA-registrerede virksomhed, FluffyMeowPaws3
Konklusion: Er Samsung SmartTag et godt valg til kæledyr?
Nej. Når det handler om dit kæledyrs sikkerhed, kan det altid anbefales at vælge en GPS-tracker specifikt beregnet til kæledyr.
- Begrænset rækkevidde. SmartTags har en begrænset rækkevidde på 120 meter. Tractive GPS’en har til gengæld ubegrænset rækkevidde og kan når som helst vise dig dit kæledyrs placering direkte på mobilen.
- Begrænset netværk. Du kan kun spore din SmartTag, hvis du er omgivet af andre Samsung-brugere. Tractive GPS kobler sig derimod til mobile netværk i 175 lande og er kompatibel med både iOS og Android. På den måde kan du spore dit kæledyr, selv på din ferie.
- Begrænset sikkerhed. SmartTags er ikke designet med fokus på kæledyrs sikkerhed. Den lille størrelse og tendens til overophedning kan skade dit kæledyr alvorligt.
Det vil sige: En SmartTag er en Bluetooth-enhed designet til at finde mistede nøgler og andre personlige genstande.
GPS-trackere til kæledyr er derimod beregnet til at passe på familiens hund eller kat, og kan bogstaveligt talt redde liv.
Når du bruger en GPS-tracker, spiller det ingen rolle hvor langt væk dit kæledyr går. Du får fuldstændig ro i sindet og kan frit nyde jeres eventyr sammen.
Denne video fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide om vores GPS-tracker – på kun to minutter:
Har du en teknisk anlagt ven, så del artiklen, og hjælp med at passe godt på flere firbenede venner!