Har du bestemt dig for at anskaffe dig en GPS-tracker for at kunne følge hvert et skridt, din hund eller kat tager? Godt valg! En GPS-tracker til kæledyr kan redde liv og hjælper dig med at holde dine firbenede familiemedlemmer i sikkerhed. Men du undrer dig måske over, hvorfor de populære GPS-trackere til hunde og katte kræver abonnement? Eller om der findes en pålidelig GPS-tracker uden abonnement til hunde og katte?

For at hjælpe dig med at træffe det bedste valg ser vi nærmere på forskellige typer af kæledyrstrackere uden abonnement og kigger på fordele og ulemper. Vi ser desuden på, om GPS-trackere uden abonnement er gode nok til at beskytte kæledyr, og hvorfor det kan betale sig at købe en GPS-tracker med abonnement.

Til sidst præsenterer vi dig for GPS-trackeren, der kan redde din firbenede vens liv.

Emballage til Tractive GPS tracker til hunde

Mist aldrig din hund

Følg hvert et skridt i realtid med ubegrænset rækkevidde. Få besked, hvis den går for langt. Hold din hund sund og glad med trivsels-overvågning. Og lad andre, som f.eks. venner eller hundepassere, holde øje sammen med dig.

Køb hunde- og kattetrackere

Findes der en GPS-tracker uden abonnement?

Teknisk set, ja. Der findes GPS-trackere uden abonnement. Men hvis du ønsker at kunne følge hvert et skridt, dit kæledyr tager, i realtid, bliver du skuffet.

Der findes forskellige typer af trackere. Det er:

  • GPS-trackere til kæledyr som Tractive, der tilbyder ubegrænset rækkevidde, tracking i realtid og en lang række sikkerheds- og helbredsfunktioner.
  • Bluetooth-trackere, som er designet til at hjælpe dig med at finde nøgler og andre vigtige ting, som let bliver væk.
  • Outdoor-trackere, som f.eks. hjælper vandrere i nød i øde områder.
  • GPS-trackere til køretøjer, som hjælper dig med at spore din motorcykel, cykel, bil eller lastbil.
  • GPS-trackere til familier, der giver dig mulighed for at holde øje med dine kære, f.eks. bedsteforældre eller børn.

Pris, rækkevidde, features og tracker-funktioner plus eventuelle månedlige omkostninger afhænger af typen af tracker, og hvad den bruges til.

green check markBluetooth-trackere kræver generelt ikke abonnement, da de ikke har et SIM-kort. De sender blot data, når der er en Bluetooth-enhed (som din mobil) i nærheden.

red xDet betyder, at deres rækkevidde er begrænset til cirka 76-122 meter. De er derfor ideelle til at finde forlagte ting i huset eller haven.

green check markGPS-loggere (eller GPS-modtagere) er en trackertype, der anvender GPS, men ikke abonnement.

red xTil gengæld kan denne type GPS-enheder ikke sende deres lokation til en anden enhed, som f.eks. din mobil, i realtid. Fint til at finde vej i bilen eller på cyklen.1 Men til kæledyr er der behov for mere.

gps tracker app close up

Kan jeg spore min hund eller kat i realtid med en GPS-tracker uden abonnement?

Desværre har en GPS-tracker uden abonnement som regel hverken live-placering eller ubegrænset rækkevidde. To centrale funktioner, hvis du forsøger at finde et kæledyr, der er blevet væk.

Nogle trackere tilbyder en version uden abonnement, men fungerer kun med wi-fi. Andre sporingsenheder til kæledyr uden abonnement, som f.eks. fra Garmin eller Marco Polo, virker kun inden for få kilometer. PETFON er den eneste GPS-tracker uden abonnement, som kan tracke i realtid, men kun inden for en begrænset rækkevidde på 5,6 km på en bar mark.2

Som mange hundeejere ved, går der ikke mange minutter, før vores firbenede venner har tilbagelagt den distance. At kunne følge dem i realtid, med positionsopdateringer hvert 2.-3. sekund, er centralt for at passe på sit kæledyr.

Det siger eksperter:

Hvis du ønsker information om dine børn i realtid … og lad os være ærlige, vores kæledyr er vores børn … så er det bedst at købe en GPS-tracker med sporing i realtid og månedligt abonnement.

Live View GPS

Find ud af, hvordan GPS-tracking af kæledyr i realtid virker med Tractive GPS i videoen her:

Fordele og ulemper ved en GPS-tracker uden abonnement

Lad os se nærmere på fordele og ulemper ved GPS-trackere uden abonnement.

Den mest oplagte fordel? Det er selvfølgelig, at du ikke behøver betale abonnementet.

Men den pris, du betaler for en GPS-tracker, afspejler enhedens kvalitet, den service og de funktioner, du får. Så selvom det kan virke som en god ide at undgå at skulle betale abonnement, betyder det sandsynligvis, at du må give afkald på centrale funktioner til at opnå tryghed og sindsro, som for eksempel live-tracking.

GPS-trackere uden abonnement har også begrænset rækkevidde. Ligesom med en Bluetooth-tracker så kan du ikke finde dit kæledyr, hvis det løber for langt væk.

green check markFordele

En GPS-tracker uden abonnement lyder uden tvivl tillokkende. Hvem vil ikke gerne spore gratis?

GPS-trackere uden abonnement lover:

  • Lave omkostninger
  • Ingen kontrakt
  • Ingen regelmæssige betalinger
  • Global service (G’et i GPS står for “global”, dvs. man skulle tro, den fungerer overalt, ikke?! 🤔)

Hvis en GPS-tracker uden abonnement lyder for god til at være sand, så er den det formentlig!

Når du først begynder at overveje, hvordan en tracker uden abonnement kan tilbyde ubegrænset tracking i realtid, så finder du ud af, at det kan den sandsynligvis heller ikke.

Ulemperne ved en tracking-enhed uden abonnement springer måske ikke i øjnene ved første øjekast, så lad os se nærmere på det.

red xUlemper

GPS-trackere uden abonnement lokker brugere til med løftet om et månedligt gebyr på 0 kr. Men den omkostningsbesparende natur af disse trackere er ensbetydende med begrænsede funktioner. Til tider er de slet ikke GPS-trackere, men Bluetooth-trackere, som kun kan finde genstande i et begrænset område.

Typiske ulemper ved trackere uden månedligt gebyr:

  • Ingen tracking i realtid
  • Dårlig placeringsnøjagtighed
  • Ofte designet til et andet formål end at spore kæledyr
  • Generelt færre funktioner
  • Begrænset rækkevidde
  • Fungerer ikke med netværk i området
  • Bruger ofte Bluetooth (eller et netværk af enheder) snarere end GPS
  • Færre hardware- og software-opdateringer
  • Højere købspris

For eksempel kræver produkter som Apple AirTag ikke abonnement. Til gengæld kan de ikke spore dit kæledyr med samme nøjagtighed som en GPS-tracker. Og de er afhængige af andre Apple-enheder i nærheden for at kunne lokalisere din firbenede ven.

Derudover kan prisen for en tracking-enhed uden abonnement være markant højere end for trackere med et lavt månedligt gebyr.

Typer af GPS-trackere uden abonnement

Hvilke typer GPS-trackere uden abonnement findes der? Her er et kort overblik over de forskellige typer af tracking-enheder, der markedsføres som GPS-trackere uden abonnement.

Bluetooth-trackere

Bluetooth-trackere er også kendt som nøgle- eller tingfindere, fordi de kan hjælpe dig med at finde ting, som du har mistet. For eksempel nøgler, der har gemt sig bag sofaen. De fungerer ved at kommunikere med din mobil ved hjælp af Bluetooth-teknologi inden for en begrænset rækkevidde. Og har ikke særlig mange andre funktioner.

generic black item finders gps trackers for keychain

Populære mærker, som sælger Bluetooth-trackere:

  • Apple AirTag
  • Samsung SmartTag
  • Cube
  • Tile
  • Chipolo
  • Vodafone

Fordelene ved Bluetooth-trackere er, at de er små og uden abonnement. De har ofte også et udskifteligt batteri med lang batteritid.

Men da de som regel ikke har GPS eller et SIM-kort, har sådanne trackere to store ulemper:

  1. Begrænset rækkevidde
  2. Ingen tracking i realtid

Det vil sige, at hvis dit kæledyr går uden for Bluetooth-rækkevidden (cirka 100 meter), stopper trackeren med at fungere, lige præcis når du har mest brug for den.

bluetooth- vs. gps-tracker sammenligning infographic begrænset rækkevidde
Følg hvert et skridt med ubegrænset rækkevidde og Tractive GPS
pink triangle graphic with exclamation

Bemærk: Nogle virksomheder, som sælger “Bluetooth GPS-trackere til kæledyr” på Amazon indeholder ingen GPS-teknologi og er derfor ikke GPS-trackere.

Derfor er Bluetooth-trackere bedst til ting, som forsvinder i nærheden af dig. Det er usandsynligt, at din rygsæk, pung eller bærbare computer hopper over hegnet og løber væk. Disse genstande bør en Bluetooth-tingfinder med begrænset rækkevidde altså være udmærkede til at finde.

Du kan dog godt sætte en Bluetooth-tracker i dit kæledyrs halsbånd. Bare som ekstra beskyttelse.

Med Bluetooth-trackere går du altså glip af en masse funktioner, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad dit kæledyr har gang i. Det kan være virtuelle hegn, aktivitetstracking og placeringshistorik.

Det vil sige: Bluetooth-trackere kan ikke hjælpe dig med at finde din hund eller kat i realtid, og virker kun inden for en begrænset rækkevidde omkring din mobil.

two dogs outside, one wearing a gps dog tracker, one wearing a radio frequency pet tracker

Trackere med radiofrekvens

Trackere med radiofrekvens er en anden type tracker, som kæledyrsejere kan overveje. Fungerer de bedre end Bluetooth-trackere til sporing af hunde og katte?

En GPS-tracker med radiofrekvens består af en modtager og en sender, som kommunikerer ved hjælp af radiofrekvenser. Disse enheder regnes som sikre for kæledyr.

Ligesom Bluetooth-trackere er disse produkter små og har lang batteritid. De er som regel uden abonnement.

Desværre har mange radiofrekvens-GPS-trackere uden abonnement også begrænset rækkevidde (130 meter). Også naturlige og menneskeskabte forhindringer (som træer eller bygninger) kan begrænse rækkevidden. Hvis dit kæledyr går for langt væk hjemmefra, kan du ikke bruge en tracker baseret på radiofrekvenser. Så ville du sikkert have ønsket, at du havde valgt en GPS-tracker med ubegrænset rækkevidde og sporing i realtid til et overkommeligt månedligt abonnement.

dog GPS tracker and sim card

GPS-trackere uden et SIM-kort

En anden mulighed er en GPS-tracker uden et SIM-kort. De er ikke forbundet med et abonnement, men giver dig mulighed for at købe dit eget SIM-kort til trackeren og vælge, hvilket abonnement og netværk, du ønsker. Det giver dig kontrol med omkostningerne.

Ulempen ved dette alternativ er, at din tracker kun kan fungere med en enkelt udbyder, og at du ikke har dækning i alle områder. For eksempel hvis du er på ferie et sted, hvor dit netværk ikke understøttes.

Mange GPS-trackere uden SIM-kort sælges desuden af knap så seriøse leverandører på f.eks. Amazon. Det kan betyde, at kvalitet og kundeservice kan blive et problem. Med tanke på at formålet med en tracker er at beskytte din hund eller kat, virker det ikke som en ideel løsning…

Hvad koster en GPS-tracker til hunde?

I lyset af ulemperne ved trackerne ovenfor kan det anbefales at investere i en GPS-tracker med et abonnement til din firbenede ven.

Og det koster ikke så meget, som du måske tror. Du kan få en Tractive GPS Dog Tracker for 399 kr. og kan tracke for kun 40 kr. om måneden* med ubegrænset rækkevidde. Det svarer cirka til en caffe latte om måneden!

Er du endnu ikke overbevist? Så lad os se på, hvad du ellers får, når du vælger verdens mest populære GPS-tracker til hunde.

*Priser i Danmark på tidspunktet for publicering. Se aktuelle priser på tractive.com.

Hvilken GPS-tracker er markedets bedste til hunde og katte?

Cirka en million kæledyrsejere bruger Tractive for at:

  • sørge for, at deres hund eller kat er i sikkerhed
  • få sindsro
  • holde øje med kæledyrets helbred og
  • have glæde af gode priser

Derfor har vi i mere end et årti arbejdet på at perfektionere vores tilbud til hunde- og katteejere. Vi lover, at vi også i fremtiden vil holde priserne nede på GPS-trackeren, så flest mulige to- og firbenede kan gøre brug af vores livreddende teknologi.

Men du behøver ikke stole blindt på os. Læs her hvad Tractive-brugere siger.

Her er nogle af de mest populære Tractive-funktioner:

  • LIVE-tilstand: Find din pelsede ven på ingen tid med positionsopdateringer hvert 2-3. sekund.
  • Virtuelt hegn: Opret en sikker zone (som din have) eller forbudte områder (som naboens have!), og få besked, hvis din lille udbryderkonge går for langt væk hjemmefra.
  • Placeringshistorik: Se, hvor din hund eller kat har været i de seneste 365 dage, og opdag deres yndlingssteder.
  • Aktivitetstracking: Sæt mål, og sammenlign aktiviteten med kæledyr, der ligner dit. Opdag søvnmønstre, og hold din firbenede ven sund og frisk.
  • Familiedeling: Giv venner, familie og hundepassere mulighed for at tracke sammen med dig.

Samlet vurdering af GPS-trackere uden abonnement

Selvom det muligvis kan lade sig gøre at finde din hund eller kat med en GPS-tracker uden et månedligt gebyr, anbefaler eksperter en GPS-tracker med abonnement og sporing i realtid, så du kan følge hvert et skridt.

GPS-trackere med integreret SIM-kort og abonnement kan vise dig, hvor din firbenede ven befinder sig i realtid, uanset hvor den er. De indeholder vigtige funktioner for kæledyrsejere, hvis hund eller kat kan finde på at gå langt væk (hvad enten de er bange eller nysgerrige).

GPS-trackere uden abonnement har ulemper, som ofte overgår fordelene for kæledyrsejere. De har ikke tilstrækkelig rækkevidde, live-tracking, kæledyrsvenlige funktioner osv. De kan endda være dyrere end GPS-trackere med abonnement!

Når det er sagt, kan man uden problemer sætte en tracker uden abonnement (som en Bluetooth-smart tag) i dit kæledyrs halsbånd som backup. Men vi anbefaler en ægte GPS-tracker til kæledyr som Tractive GPS , hvis du vil have ro i sindet døgnet rundt, fordi du altid ved, hvor din firbenede ven befinder sig.

Udforsk Tractive GPS

Tag et kig på disse artikler for at få mere at vide om GPS-trackere med kæledyrsvenlige funktioner for ejerne: