Løber din hund væk? 5 tips til, hvordan du kan undgå det
Løber din hund væk? Hvis du har en hund, som ofte stikker af, kan der være mange årsager. Se i denne artikel, hvad du kan gøre for at undgå det.
Det er frustrerende for dig og usikkert for din hund, hvis den løber ud af haven eller smutter ud af døren. En bortløben hund kan blive ramt af en bil, blive bidt af en anden hund eller skade andre. Næsten alle hunde stikker af engang imellem, men hvis din hund løber væk dagligt eller hver uge, så er det tid til at finde ud af, hvordan du kan holde din hund i sikkerhed i din have eller dit hjem.
Mist aldrig din hund
Følg hvert et skridt i realtid med ubegrænset rækkevidde. Få besked, hvis den går for langt. Hold din hund sund og glad med trivsels-overvågning. Og lad andre, som f.eks. venner eller hundeluftere, holde øje sammen med dig.
- Hvorfor løber min hund væk?
- Tjek hegn og eventuelle låger for at øge sikkerheden og undgå, at hunden løber væk
- Træn din hund, så den ikke løber væk
- Bør jeg straffe min hund, hvis den løber væk?
- Sådan undgår du, at hunden smutter ud af døren eller gennem lågen
- Øg hundens daglige aktivitet og undgå, at den løber væk
- Hold formen sammen
- Undgå at hunden løber væk ved at reducere kedsomhed og angst
- Hunde kan løbe væk for at finde en anden hund at parre sig med
- Sporingsenheder kan hjælpe med at finde din hund, hvis den er løbet væk
- Det kan du gøre for at undgå, at din hund løber væk
Hvorfor løber min hund væk?
Der kan være mange grunde til, at hunde løber væk. Det kan være, at hunden ser et egern, som trigger dens naturlige jagtinstinkt. Din hund kan finde på at løbe væk fra dig for at lege og regner med, at du følger efter den. Hunden har måske fundet en hemmelig passage, f.eks. et hul i hegnet. Eller der kan være et sjovt sted, som din hund gerne vil hen til – f.eks. en anden hund eller en nabo med lækre godbidder.
De mest almindelige årsager til, at hunde løber væk er:
- Frygt eller angst
- Kedsomhed
- Jagtinstinkt
- Løbetid
- Nye omgivelser
Hvis din hund ofte stikker af, kommer den ikke til at holde op med det af sig selv. Det er altså op til dig at skabe et sikkert og hyggeligt miljø i din have eller på din ejendom og samtidig forstærke din hunds positive adfærd, så den ikke løber væk igen!
Tjek hegn og eventuelle låger for at øge sikkerheden og undgå, at hunden løber væk
Hvis din hund ofte slipper ud af haven, selvom du har et hundehegn, bør du omhyggeligt undersøge, om hegnet er beskadiget. Husk, at hunde kan klemme sig gennem mindre huller, end man måske skulle tro! Se efter steder, hvor hunden kan have gravet et hul under hegnet. Blokér eventuelle huller med træ eller hønsenet for at undgå, at hunden stikker af igen.
Din hund kan finde på at klatre op på terrassemøbler eller legetøj for at komme over hegnet. Flyt de pågældende ting væk fra hegnet, hvis det er muligt.
Meget atletiske eller topmotiverede hunde kan ligefrem hoppe over et hegn. De sætter af i løb, og pludselig er de ovre! Den bedste måde at holde springhunde inden for hegnet på er ved simpelthen at øge højden af hegnet.
Husk at kontrollere låsene på eventuelle låger i hegnet. Lukker lågen ordentligt, når du har brugt den? Hvis låsen ikke altid klikker rigtigt i, kan du være sikker på, at din hund er klar over det – og måske øjner chancen for at løbe ud af haven.
Læs mere om at forhindre hunden i at komme uden for hegnet. Her kan et GPS-hundehegn også være uvurderligt, fordi du får besked med det samme, hvis din hund alligevel slipper ud.
Træn din hund, så den ikke løber væk
Ved at lære hunden basale kommandoer som “sit”, “bliv” eller “kom”, kan du undgå frustrationer over, at den ofte løber væk. At gå til træning med sin hund er en rigtig god måde at lære teknikker sammen og opbygge en livslang tilknytning. Og vigtigst af alt kan du beskytte din pelsklædte ven mod de mange farer, den kan møde, hvis den er løbet væk. En veltrænet hund er en tryg hund.
Effektiv hundetræning benytter positiv forstærkning. Det betyder, at din hund får ros eller en godbid, hvis den gør det rigtige. Hvis den gør det forkerte, ignorerer du det blot (medmindre hunden er i fare).
Hundetræning ændrer ikke blot din hunds adfærd, men også din egen. Løber du f.eks. efter din hund, når den stikker af? Det kan f.eks. få hunden til at tro, at I leger, og blive ved med at løbe væk. Kører du rundt i nabolaget for at hente din hund hjem i bil? Hvis din hund er glad for at køre i bil, kan det være med til at forstærke dens flugtadfærd. Tænk lige over det – måske har din hund trænet dig i stedet for omvendt!
Det kræver konsekvens og tålmodighed at træne en hund, men resultaterne er det hele værd. Den tid du bruger på at træne din hund er med til at opbygge tillid mellem dig og hunden, forbedre sikkerheden og forstærke jeres relation på en positiv måde.
Bør jeg straffe min hund, hvis den løber væk?
Straf er ikke en effektiv måde at sikre, at din hund ikke løber væk. Hunde forbinder straf med det, de laver på præcist det tidspunkt, hvor de får straffen. Hvis du straffer din hund, når den kommer hjem igen, forbinder den straffen med det at komme hjem. Derfor kan din hund blive bange for dig eller for hjemmet. Medmindre du fanger hunden i “gerningsøjeblikket”, vil straf altså efter al sandsynlighed ikke få den til at holde op med at løbe væk.
I stedet for straf kan du træne din hund ved hjælp af positiv forstærkning.
Sådan undgår du, at hunden smutter ud af døren eller gennem lågen
Hav altid hunden i snor, og hold ordentligt fast i snoren, før du åbner døren eller lågen for at undgå, at din hund løber afsted. Grundlæggende træning hjælper din hund med at forstå kommandoerne “kom” og “sit”, mens du sætter snoren fast i halsbåndet eller selen. Når du åbner fordøren for at modtage en pakke eller tage imod en besøgende, kan du bruge kommandoen “bliv”, så hunden bliver siddende, mens døren er åben.
Undgå at lave flere ting, mens du åbner døren eller lågen. Hold øjnene på hunden for at se, hvordan den opfører sig. Læg din mobil fra dig, indtil hunden er i snor eller følger dine kommandoer, så du ikke bliver distraheret.
Hvis din hund bliver ved med at løbe væk, når du åbner en låge i hegnet, kan du overveje at lave en sluse til dit hegn. Det er et lille lukket område med låge til både ind- og udgang, hvor du kan sætte snor på hunden, før I går ud i verden sammen.
Øg hundens daglige aktivitet og undgå, at den løber væk
Hvalpe og unghunde har masser af energi. Ved at gå ture med hunden hver dag hjælper du den med at bruge overskydende energi, som den måske ellers kunne finde på at bruge til at grave, klatre eller hoppe over hegnet.
Daglige gåture holder din hund i god fysisk form og forhindrer desuden overvægt, som kan true hundens sundhed og trivsel. At gå ture vækker hundens sanser, fordi den stimuleres af ting, den kan se på, lytte og snuse til udenfor. Og så får den mulighed for at være sammen med sin yndlingsperson – nemlig dig!
Hold formen sammen
Sæt daglige mål. Se, om din hund får tilstrækkelig aktiv tid og hvile. Sammenlign med lignende racer. Har du lyst til at konkurrere? Du kan udfordre vennerne til en lille dyst.
Undgå at hunden løber væk ved at reducere kedsomhed og angst
At give din hund lov til at løbe frit i en indhegnet have opfylder måske ikke alle hundens behov. Du er nødt til at gøre din have interessant og rar at være i for at minimere hundens lyst til at stikke af. Du kan give din hund legetøj at lege med og jævnligt udskifte med nyt. Sørg også for, at familien tilbringer kvalitetstid i haven med hunden og leger eller træner med den. Hvis du sørger for, at den har ly for regnen, adgang til skygge, foder og vand, bliver haven måske hundens yndlingssted.
Larm og høje lyde kan gøre din hund bange og få den til at løbe ud af haven. Hvis det er muligt, er det en god ide at sørge for, at din hund er inden døre, hvis der er tordenvejr på vej eller planlagt fyrværkeri.
Hunde kan løbe væk for at finde en anden hund at parre sig med
En hunds jagtinstinkt er stærkt. At forhindre en parringsdygtig hund fra at stikke af kan være tæt på umuligt, hvis der er en passende partner i nabolaget. Hunde bliver seksuelt modne, når de er omkring seks måneder gamle. Det er derfor, det er bedst at neutralisere hunden, så snart det anbefales af dyrlægen. Det minimerer risikoen for, at hunden løber væk. Samtidig er du med til at reducere uplanlagt graviditet og mindsker antallet af uønskede kæledyr, som hvert år må aflives.
Hund i løbetid? Det skal du vide.
Sporingsenheder kan hjælpe med at finde din hund, hvis den er løbet væk
GPS-trackere bruger den nyeste teknologi til at finde bortløbne hunde. For eksempel sidder en Tractive GPS i din hunds halsbånd og forbindes med en app på din smartphone, så du kan se præcist, hvor hunden er. Hvis den er ekspert i at løbe væk, kan det være en rigtig god løsning, i det mindste indtil du har lært din hund ikke at løbe væk. Det er også en god ide at sætte en hunde-GPS på dyr, som ofte får lov at gå fri i parker eller åbne landområder, så du nemt kan finde hunden igen.
Det kan du gøre for at undgå, at din hund løber væk
Du elsker selvfølgelig din hund og tilbringer gerne tid sammen med den. Men en bortløben hund risikerer at komme til skade og kan være uvelkommen i dit nabolag. Husk, at din hunds sikkerhed er dit ansvar som ejer. Din hund er afhængig af dig.
Hvis du investerer din tid og er tålmodig, er det muligt at finde en måde at undgå, at din hund løber ud af haven eller løber væk fra dig. Ved at ændre hegnet, bruge hundetræning eller gøre din have til et rent hundeparadis kan du holde din hund i sikkerhed i haven, så I kan nyde mange år sammen.