Som hundeejer kender du sikkert den uro, som følger af ikke at vide, hvor ens firbenede ven er. Det er derfor, hundetrackere bliver mere og mere populære hos hundeejere over hele verden. Men med så mange forskellige produkter på markedet, tænker du måske: Hvilken løsning er bedst for min hund? Giver det mening at bruge en Bluetooth-sporingsenhed som Tile til hunde?

Skåret ind til benet: Tile-enheder er bedre til at finde personlige ejendele som ens pung eller nøgler. Når det gælder din hund, bør du vælge en særlig hunde-GPS. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad man kan forvente, hvis man bruger Tile til sin hund.

Sporing ved hjælp af GPS eller Bluetooth

Hvis du har googlet på enheder til at spore hunden, er du sikkert stødt på et væld af muligheder. Men hvilken løsning er bedst? Herunder kan du læse om nogle af de almindelige typer af kæledyrstrackere, og hvordan de virker:

GPS-trackere

Disse enheder bruger GPS-teknologi (Global Positioning System) til at registrere din hunds placering. Ved hjælp af signaler fra lokale satellitter kan de give dig et visuelt billede af, hvor hunden er.

Bluetooth-trackere

For eksempel Tile eller Apple AirTag. De tilslutter sig Bluetooth-netværk på mobilen og sporer dine genstande, hvis de er inden for rækkevidde. Så snart de finder placeringen, lyder der som regel en alarm eller en ringetone for at guide dig derhen.

Bluetooth-GPS-trackere til kæledyr

For eksempel Tractive GPS. Disse enheder kombinerer det bedste fra begge verdener og bruger både Bluetooth og GPS til at finde din hund praktisk taget overalt i verden. Tractive GPS forbindes for eksempel til mobilnetværk rundt om i verden, så du kan spore dit kæledyr, uanset hvor du befinder dig.

Emballage til Tractive GPS tracker til hunde

Hold dig opdateret om din hunds trivsel

Få et overblik over, hvordan hunden har det, med trivselsscoren. Sæt dig mål. Sammenlign med hunde, der ligner din. Hold øje med dens søvn. Opdag eventuelle helbredsproblemer, og hold den sund og frisk.

Køb nu

Vi har lavet en detaljeret sammenligning af GPS- og Bluetooth-trackere til kæledyr for at hjælpe dig med at finde ud af, hvad der passer bedst til dine behov. Nu ser vi nærmere på, hvordan Tile fungerer i praksis.

Hvordan virker Tile til sporing?

Tile er en lille Bluetooth-drevet enhed, som fungerer i tre enkle trin:

  • Download Tile-appen til din mobil for at forbinde den med din tracker via Bluetooth.
  • Fastgør din Tile-brik til den personlige genstand, som du vil spore, f.eks. cyklen, rejsetasken eller rygsækken.
  • Tryk på Tile, som er koblet til genstanden i appen. Der afspilles en høj lyd, så du nemmere kan finde genstanden.

(En perfekt løsning når du er sent på den og ikke kan finde bilnøglerne.)

Hvis du abonnerer på Tile Premium, har du adgang til en 30-dages placeringshistorik, som viser dig, hvor du sidst har haft den pågældende genstand. (Hvilket godt kan bruges, hvis du har en hund, der kan lide at strejfe lidt eller løbe væk.)

Hvilken rækkevidde har Tile?

Det afhænger af hvilken version, du bruger, samt faktorer som størrelsen af din hund, og hvor langt (og hvor ofte) den går. Her er en hurtig sammenligning af de forskellige Tile-trackere:

VersionRækkeviddeBedst til
Tile Mate~61 mSmå hunde og katte
Tile Pro~122 mDe fleste hunde, anbefales ikke til katte
Tile Slim~76 mPersonlige genstande, anbefales ikke til hunde
Tile Sticker~76 mIndendørs kæledyr (som skildpadder) – anbefales ikke til hunde

Derudover findes et Tile-netværk, som er et globalt netværk, der kan hjælpe dig med at spore dine genstande over større afstande. Hvis din hund f.eks. går længere væk end 122 meter, kan du gøre følgende:

  • Vælg “Notify When Found” i Tile-appen.
  • Hvis en anden Tile-bruger med mobilappen kommer i nærheden af din forsvundne hund, får du besked på din mobil om den seneste placering. Hvis du har tilføjet dine kontaktoplysninger, kan vedkommende få fat på dig ved at scanne QR-koden på din Tile.

Er Tile en GPS-tracker?

Nej. Tile er en Bluetooth-drevet sporingsenhed. Den tilbyder ikke de samme GPS-sporingsfunktioner som trackere, der er udviklet specifikt til kæledyr, som Tractive. Ligesom en Apple AirTag giver den dig kun besked, hvis din hund er inden for rækkevidde. (Det vil sige, tæt på din mobil.)

Hvis din hund løber væk og kommer uden for Bluetooth-rækkevidde, vil Tile altså ikke kunne hjælpe med at finde den.

GPS-trackere som Tractive kan derimod hjælpe dig med aktivt at spore og finde en forsvundet hund. Tractive GPS tilbyder ubegrænset rækkevidde og opdateringer i realtid hvert 2.-3. sekund. På den måde kan du spore din hund, uanset hvor du befinder dig i verden, direkte på mobilen. Hvis du er i et område med dårligt netværk, kan du bruge Bluetooth-funktionerne til at finde hunden.

Grafik: Sammenligning af rækkevidden af bluetooth- og gps-tracker

Kan Tile bruges som GPS-tracker? Nej. Den mangler GPS-funktioner og placeringstjenester. Den fungerer i stedet udelukkende med Bluetooth-sporing, hvilket giver en meget mere begrænset rækkevidde. Når Tile tilslutter sig mobilens Bluetooth, bruger den dog GPS-placeringstjenester til at opdatere appen. Tile i sig selv har til gengæld ingen GPS-placeringsfunktioner eller -tjenester.

Sporer Tile i realtid?

Nej. Tile-brikker er ikke beregnet til at spore bevægelser i realtid. Derfor er de bedst til at finde en genstand i hjemmet eller inden for tæt afstand. Fordi Tile fungerer via Bluetooth, kan du ikke bruge Tile til at finde din hund, hvis den er uden for Bluetooth-rækkevidde.

Tile-appen kan kun opdatere din hunds senest kendte placering, hvis den kommer tilbage til området inden for Bluetooth-rækkevidde. Eller hvis en anden Tile-bruger er inden for Bluetooth-rækkevidde af din hunds Tile-brik, så din app kan opdateres gennem Tile-netværket.

Tractive GPS sporing i realtid

Tractive GPS tilbyder derimod LIVE-sporing, som kan redde hundens liv, hvis den går for langt væk hjemmefra. Det var præcis tilfældet med Happy, en golden retriever, som fik lov at løbe frit og for vild på sin første vandretur i Alperne.

Hans ejer, Francesca, fortæller:

De her bjerge er kendt for deres snoede stier og smukke flora. Jeg var afsted med Mac, Happy og familien, da Happy blev væk.

Jeg ved ikke, om han løb væk, fordi han var efter et rådyr eller lignende. Men væk var han i hvert fald.

Så kom jeg i tanker om, at Happy havde GPS-trackeren på. Jeg slog straks LIVE-tracking til og begyndte at trække vejret mere roligt, efterhånden som jeg nærmede mig hans placering. Jeg kunne følge hans rute i realtid, direkte på mobilen, og placeringsangivelsen var så præcis, og… pludselig stod Happy dér og drak vand fra en kilde i bjergkanten.

Køb Tractive GPS

Tile vs. AirTag til hunde

Du har måske overvejet at bruge en Apple AirTag til din hund, men den har lignende begrænsninger. Skåret ind til benet: Hverken Tile eller AirTag er designet til at spore eller finde hunde. De er begge to Bluetooth-sporingsenheder beregnet til at finde fysiske genstande. Ikke levende dyr, der bevæger sig.

Faktisk er en Apple AirTags rækkevidde endnu mere begrænset. Den kan kun spore inden for en afstand på 10-25 meter. Og på samme måde som Tile afhænger AirTags sporingsrækkevidde af, at der er Apple-enheder i nærheden. Derfor er de begge dårlige alternativer, når det handler om at spore en hund i realtid.

Fordele ved at bruge Tile

Her er nogle fordele ved at bruge Tile som sporingsenhed:

  • Pris: En Tile Pro koster fra ca. 260 kr., hvilket kan være et billigt alternativ sammenlignet med andre sporingsenheder.
  • Batteritid: Tile Mate, Tile Sticker og Tile Slim har indbyggede batterier, som holder i op til 3 år. Tile Pro leveres med udskiftelige batterier, som holder i op til et år.
  • Brugervenlighed: Tile-enheder er lette, bærbare og nemme at fastgøre (f.eks. i en hunds halsbånd eller sele). 
En kvinde i skoven med sin hund.

Ulemper ved at bruge Tile

Som nævnt er Tile bedre til at spore personlige genstande end hunde. Her er en række af ulemperne ved at anvende Tile til din hund.

Du er afhængig af andre Tile-brugere

Hvis din hund begiver sig mere end 122 meter væk (Tile Pro), får du kun besked af Tile-netværket, hvis en anden Tile-bruger opfanger din forsvundne hunds placering. (Eller hvis hunden kommer tilbage til Bluetooth-rækkevidde.) Derfor er Tile et dårligt valg, hvis du er på vandretur med din hund eller bor på landet.

Du får begrænset rækkevidde

Med en Tile-brik kan du kun spore inden for 61-122 meter, hvilket ikke er en god løsning til aktive kæledyr, der kan lide at være ude. Hvis både du og din hund er glade for at bevæge jer og tage på eventyr, anbefales du at vælge en tracker med ubegrænset rækkevidde.

Du får ingen smarte sporingsfunktioner

På trods af de innovative lydbaserede placeringsfunktioner kan Tile ikke tilbyde de samme funktioner som GPS-trackere. Med Tractive kan du finde din hund med både lys og lyd og oprette et virtuelt hegn. Det betyder, at du kan definere en “sikker zone” til din hund, og straks få besked, hvis den forlader det.

Hunden kan blive kvalt af en Tile

Har du en mellemstor eller stor hund? Så kan hunden nemlig komme til at sluge sin Tile-brik på grund af den lille størrelse. Det kan du forhindre ved at sætte enheden helt tæt på halsbåndet. På den måde hænger den ikke ned fra halsbåndet, og hunden kan ikke bide i den.

Er Tile den bedste løsning til at spore en hund?

Nej. Tile er som udgangspunkt designet til at spore genstande, som mobilen, pungen eller nøglerne. Ikke eventyrlystne hunde. Derfor virker Tile-enheder muligvis ikke alle de steder, hvor du og din firbenede ven kan finde på at gå hen. Og så har Tile ikke mange hundevenlige funktioner. Det bedste valg til din pelsklædte ven er altid en dedikeret hunde-GPS.

Du kan vælge at prøve Tile af, hvis:

  • Du har et lille budget. Du kan få en Tile til ca. 200-300 kr. Tile har produkter som labels, stickers (klistermærker) og trackere. Tile-stickers er særligt populære til indendørs kæledyr som f.eks. skildpadder.
  • Din hund er en “hjemmehund”. Med en Tile Pro kan du holde øje med din hund i nabolaget. Og det kan være ok til dyr, der ikke går langt væk fra hjemmet og er forholdsvis små og ikke så aktive.
  • Dine venner og familie er aktive Tile-brugere. I kan holde kontakten via Tile-netværket og hjælpe hinanden med at holde styr på jeres personlige genstande og kæledyr.

Her giver en hunde-GPS mere mening

Du bør vælge en tracker, som er beregnet specifikt til hunde:

Når du gerne vil være helt tryg som kæledyrsejer

Ud over at tilbyde sporing i realtid er GPS-trackere som Tractive designet til at give dig ro i sindet, uanset hvor din hund går hen. Og i mange tilfælde redder de endda liv.

Det skete for eksempel med Imogen, en energisk Borzoi, som løb hjemmefra og hen til en sø i nærheden – og faldt gennem isen. Heldigvis kunne hendes ejer hurtigt se hendes placering ved hjælp af Tractives placeringshistorik. Det reddede hunden fra at fryse og drukne.

Når din hund er eventyrlysten

Nogle racer kan være tilbøjelige til at løbe væk, når de støder på nye ting, lyde eller lugte – som den irske setter Marnie. Hun blev fundet i sikkerhed i nærheden af en sø, mens hendes ejere var på ferie, ved hjælp af Tractive GPS.

Når du gerne vil holde øje med din hunds sundhed og trivsel

Mange sporingsenheder til kæledyr har nu aktivitetsovervågning, lidt ligesom Fitbit. Tractive har taget skridtet videre: Med trivselsovervågning kan du både spore din hunds søvn og aktivitet og få et individuelt billede af dens helbred. På den måde kan du se ændringer i hundens aktivitet – og hurtigt opdage, hvis noget ikke er, som det skal være.

Køb Tractive GPS

Tile vs. hunde-GPS: Find ud af, hvad der er bedst for dig

Her er en kort sammenligning mellem Tile og Tractive GPS, så du er klar over forskellene:

tile bluetooth tracker
Tile Bluetooth-tracker
tractive gps tracker white
Tractive GPS
FormålSpor nøgler, tasker og lignendeSpor ethvert skridt din hund tager
PrisCa. 260 kr. (Pro)399 kr. + abonnement
AbonnementIkke nødvendigt, men kræver et Premium-abonnement for at få adgang til alle funktionerUbegrænset rækkevidde + dækning fra 40 kr./måned
Rækkevidde120 meter (Pro)Ubegrænset
BatteriOp til 1 års batteri, udskifteligtOp til 7 dages batteri, genopladeligt
VandbeskyttelseVandresistent100 % vandtæt (IPX7-standard)
Dimensioner35 mm x 35 mm x 6,2 mm17,5 mm x 71,4 mm x 28 mm
Placeringshistorik
Senest kendte koordinater
Tracker-deling
GPS
LIVE-tracking
Global dækning
Virtuelt hegn/sikker zone
Aktivitetsovervågning
Wifi/strømbesparende zone
Kan tåle stød og er eventyrsikker

Lys og lyd
Kun lyd

Det er aldrig rart at miste sin pelsklædte ven. Man vil bare sørge for, at man altid kan finde den igen. Få komplet ro i sindet som kæledyrsejer med en dedikeret hunde-tracker som Tractive GPS.

Er du nysgerrig på, hvordan Tractive virker, men mangler tid? Denne video fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide om vores GPS-tracker – på bare to minutter: