Hvorfor løber katte væk? 10 årsager, og hvad du kan gøre for at undgå det
Der kan være flere årsager til, at katte løber væk. Kender du dem alle sammen? Find ud af, hvorfor din kat løber væk, og hvad du kan gøre ved det.
Hvorfor løber katte væk? Det sker ofte. Nogle gange er de kun væk i et par timer, andre gange hele dage ad gangen, men det er en adfærd, de fleste katteejere genkender. Selvom katte har en rigtig god retningssans, betyder det ikke nødvendigvis, at din kat altid vender hjem. At forstå hvorfor din kat løber væk, kan hjælpe dig til at finde en god måde at passe på din kat og give dig ro i sindet. Her får du de 10 mest almindelige svar på spørgsmålet om, hvorfor katte løber væk, og hvad du kan gøre for at forhindre det næste gang.
Følg hvert skridt, din kat tager
Se, hvor den er i realtid, uanset hvor den går hen. Få besked, hvis den går for langt væk hjemmefra. Find ud af, hvor den har været, og opdag dens yndlingssteder. Lad andre holde øje sammen med dig.
10 grunde til, at katte løber væk
1. Parringsinstinkt
Den primære grund til, at katte løber væk, er deres parringsinstinkt. Det er særligt stærkt hos hunkatte i løbetid og ukastrerede hankatte.
Så længe du har en ukastreret hankat, vil han uden tvivl tilbringe mere tid udenfor for at finde den perfekte partner. Kattens skarpe sanser registrerer potentielle partnere i nabolaget, og intet hegn er højt nok til at forhindre ham i at komme ud. Hvis katten ikke finder en passende parringspartner i området, kan en ukastreret hankat begive sig længere væk for at lede.
Kattens parringsinstinkt kan få din pelsklædte ven til at blive væk i flere dage ad gangen, eller endda havne i farlige situationer, hvis den farer vild, sidder fast eller kommer til skade langt væk hjemmefra. For at få ro i sindet kan du nemt spore din kat og følge hvert et skridt, den tager med en katte-GPS.
Ved at neutralisere din kat kan du mindske parringsinstinktet, så du ikke behøver være bekymret for, at den strejfer rundt i nabolaget og leder efter 😺 at parre sig med. Neutralisering har desuden den fordel, at katten er mindre tilbøjelig til at opføre sig aggressivt over for andre katte. I nogle lande er det påkrævet ved lov at neutralisere sin kat, så hold øje med, hvilke regler der gælder for at beskytte din kat.
2. Jagtinstinkt
En anden væsentlig grund til, at din kat kan finde på at løbe væk fra hjemmet, er dens naturlige og dybt indgroede jagtinstinkt.
De moderne tamkatte, som vi deler vores hjem med, har genetisk samme forfader som store vildkatte, som er eksperter i at gå på jagt. I mange tusinde år har katte været afhængige af at kunne jage for at kunne ernære sig selv og deres unger. Og dette stærke, biologiske instinkt forsvandt ikke bare, fordi vi begyndte at give vores katte Whiskas.
Så uanset om din kat har tilstrækkelig med mad, sætter den højst sandsynlig pris på en god jagt –det er en vigtig del af kattens natur. Du skal altså ikke være overrasket, hvis din udekat løber væk hjemmefra for at gå på jagt efter bytte.
3. Territorium
Generelt er en kats territorium det område, hvor den tilbringer sin tid – i hjemmet, i haven/gården eller måske et større område. Hvis din kat føler sig godt tilpas, vil den sandsynligvis forsøge at udvide sit territorium ved at udforske yderligere. Den vil måske også have lyst til at “erobre” naboens have eller den solrige plet med alle fuglene længere henne ad gaden. Katte er territoriale og kan derfor måske forsøge at forsvare deres territorium over for andre katte i området.
Den tredje grund til, at katte løber væk, er altså, at de forsvarer deres område og viser andre katte, hvem der bestemmer. Ulempen ved dette er, at jo større kattens territorium er, desto mere sandsynligt er det, at den kommer i kontakt med andre katte. Det øger risikoen for, at den kommer op at slås og kommer til skade. Den er desuden mere udsat for farlige sygdomme, såsom katte-AIDS.
Nabokatte kan også forsøge at forsvare deres territorium i din have eller gård, hvilket nemt kan få din egen kat til at begive sig ud og lede efter et andet trygt sted. Hvis din kat føler sig truet i sit eget territorium af en anden kat, vil den måske ikke være hjemme så ofte længere.
Hvis du lige er flyttet, og din kat løber væk, vil den sandsynligvis forsøge at finde sit gamle territorium. Det kan derfor betale sig at finde den bedste måde at flytte med sin kat.
4. På besøg hos naboen
En anden mulig forklaring på, at du ikke kan finde din kat, kan være, at den besøger en nabo. Andre mennesker i området kan være blevet glade for din kat og er begyndt at fodre den, eller lader den måske endda jævnligt komme indenfor. Måske har de lækre godbidder eller spændende legetøj. Det er ikke usædvanligt for katte at have et ‘hjem nr. to’, især hvis de bliver forkælet.
Se, hvor din kat går hen med en GPS-kattetracker. Hvis du finder ud af, at din kat har et andet hjem, kan du høfligt bede naboerne om ikke at fodre din kat (for meget). Sæt et sikkerhedshalsbånd med et ID-tag på din kat, så det er tydeligt, at den har et hjem. Det mindsker risikoen for, at katten bliver “adopteret” af nogen.
5. Graviditet og fødsel
Hvis du har en kat i løbetid, kan du muligvis snart være ejer af en gravid kat. Og gravide katte gemmer sig typisk. En gravid (drægtig) kat udsøger sig ofte et afskærmet, privat og sikkert sted at bringe sine killinger til verden. Hvis du har en travl husstand, hvor f.eks. hunde eller børn løber rundt, skal du ikke blive overrasket, hvis din drægtige kat pludselig ikke er til at finde.
6. Stress
Stress er en anden almindelig årsag til, at katte løber væk. Katte er vanedyr, som ikke kan lide ændringer i hjemmet eller i deres rutine. Flytten rundt på møblerne, få et nyt kæledyr eller familiemedlem, renovering af hjemmet eller blot høje lyde. Det er eksempler på ting, som kan udløse stress og angst hos din kat og få dem til at søge tilflugt et andet sted.
7. Forglemmelse
Forglemmelse eller forsømmelse kan være to yderligere årsager til, at din kat måske ikke kommer hjem. Hvis du altid efterlader din kat alene hjemme eller ikke giver den nok mad, vand eller andet, som den har brug for for at have et godt liv, søger den måske andre steder hen for at finde beskyttelse, kærlighed og hengivenhed. På samme måde kan din kat finde på at løbe hjemmefra, hvis dit hjem er forsømt, eller du ikke har givet katten den nødvendige pleje.
Se vores guide om, hvordan du tager dig af en ny killing eller kat for at sørge for, at du giver din firbenede ven alt, hvad den behøver. Hvis du har udekatte, skal du sørge for at give dem et varmt sted at være om vinteren. Læs mere om, hvordan du tager dig af udekatte om vinteren.
8. Frygt
En anden almindelig årsag til, at en kat løber væk er, at katten er bange. Hvis din kat bliver bange for noget, er dens naturlige reaktion at kæmpe, flygte eller fryse. Flygt: Din kat løber så langt væk som muligt. Frys: Din kat står stille og gemmer sig sandsynligvis et sted i nærheden, men kan være for bange til at komme frem fra sit skjulested eller give lyd fra sig. Hvis du har mistanke om, at din kat er blevet bange og er løbet væk og har gemt sig, er en GPS-kattetracker en af de mest sikre måder at finde den og hente den hjem.
9. Sygdom
En yderligere naturlig årsag til at katte løber væk er sygdom. Når katte er syge, foretrækker de et isoleret sted, som er gemt af vejen og er stille og roligt, så de kan komme til kræfter uden at blive forstyrret. Og de kan beslutte sig for, at det mest fredfyldte sted ikke er hjemme hos dig.
Din kat bliver forhåbentlig hurtigt rask og er snart hjemme igen. Men sådan er det desværre ikke altid. Katte, som er syge eller kommet til skade, er mere sårbare, når de er alene udenfor. De kan få katteinfluenza for eksempel eller være et let bytte for et evt. rovdyr. Hvis en kat er døende, kan den finde på at søge væk for at være alene og klarer måske ikke at gå hjem igen.
10. Nysgerrighed
Endelig løber katte ofte væk, bare fordi de er nysgerrige væsner, som elsker at udforske og se, hvad der sker i området. Måske kan din kat lide at løbe efter sommerfugle eller insekter om sommeren. Eller den bliver distraheret af et sjovt egern eller et venligt nabobarn. Hvis der sker spændende ting i nærheden, kan din kat sagtens finde på at strejfe rundt i flere timer eller endda dage. Noget så simpelt som dejligt vejr kan være nok til at få den til at løbe ud på eventyr.
Hvis du altså har en nysgerrig og eventyrlysten kat, skal du vide, at det er 100 % normalt. Men der er selvfølgelig visse sikkerhedsforanstaltninger, vi kan træffe, for at beskytte vores kattevenner. Det er især vigtigt, fordi din kat kan opleve farlige situationer, når den er gået et sted hen, hvor du ikke kan se den.
Godt at vide: Når de udforsker nye områder, bliver distraheret eller bare er nysgerrige, kan mange katte komme til at sidde fast steder, hvor der ikke er meget plads, som f.eks. rør, hegn etc.
Her er det, at en katte-GPS er virkelig brugbar! Med den ved du altid, hvor din kat er, og kan hjælpe den, hvis den støder på problemer. Du trykker blot på LIVE-knappen i appen for at se, hvor din kat er i realtid. Er du nervøs for, at et sporingshalsbånd kan være farligt for din nysgerrige kat? Det skal du ikke være bange for! Med sikkerhedsmekanismen på Tractive GPS-kattetrackeren åbnes halsbåndet straks ved træk. Og det kan efterfølgende nemt sættes på katten igen.
Hvorfor løber katte væk? Og hvorfor kommer de ikke tilbage?
Når katte løber væk, er det ofte blot i få minutter, timer eller dage ad gangen. De kommer højst sandsynligt tilbage. Studier viser, at katte som regel ikke begiver sig længere væk end 1,5 km fra hjemmet. Når katte er væk i 2-3 dage eller mindre, er de sikkert blot i gang med at udforske deres territorium, lede efter andre katte at parre sig med eller på jagt efter et bytte.
Det sker dog, at katten ikke kommer hjem – den løber væk og forsvinder for altid. Derfor er det vigtigt at kende til eventuelle andre mulige årsager til, at din kat ikke kommer hjem.
Rovdyr i naturen
Katte kan møde rovdyr og selv blive et bytte for større dyr. Sørg derfor for at holde din kat indendøre, hvis der findes farlige rovdyr i dit område. Det kan være ulve, ræve, ørne, høge og ugler, afhængigt af hvor du bor. 🦅
Sygdom, skade eller dødsfald
Som nævnt ovenfor er udekatte mere udsatte i forhold til sygdomme og skader end indekatte. Det kan komme fra sygdomsbærende flåter, andre katte, giftige planter eller svampe, rovdyr eller andre naturlige eller menneskeskabte farer. Det er derfor en god ide altid at vide, hvor din kat er.
Tyveri
Desværre øges antallet af hunde, der stjæles, og det kan også være en risiko for vores kattevenner. Professionelle kattetyve er sandsynligvis mest interesserede i dyre katteracer, så de kan sælge katten og tjene penge. Du bør derfor være ekstra opmærksom, hvis du har en kat af en usædvanlig race.
Kattetyveri kan også ske, hvis en person ser din kat strejfe rundt i nabolaget og beslutter at gøre din kat til sit nye kæledyr. I dette tilfælde kan en mikrochip hjælpe med at bevise, at du er den retmæssige ejer, hvis du ved, hvem der har taget din kat. Men det kan være vanskeligt at finde en stjålen kat, hvis du ikke kan spore den i realtid. Og det kan chipmærkning desværre ikke hjælpe med. Her har du bruge for en katte-GPS.
Bevidst fjernelse
Desværre kan en yderligere grund til, at nogle kæledyr forsvinder, være, at de bevidst fjernes. Nogle mennesker har onde hensigter og kan finde på at efterlade katten et sted eller endda gøre skade på katten. Hvis din kat er forsvundet, kan det derfor være en god ide at have i baghovedet, om du kender nogen, der kunne have gjort noget bevidst for at komme af med katten. Vi håber selvfølgelig, det ikke er tilfældet!
Køretøj i bevægelse
En anden almindelig årsag til, at katte kan være forsvundet i længere tid, er hvis de ved en fejl er kommet med et køretøj, der kører væk med den. Katten kan være kravlet ind under motorhjelmen på en bil eller ind i en varevogn. Det skete for vores ven katten Kiwi, som var på eventyr bag i en varevogn, før hun til sidst blev genforenet med sin familie. Takket være Tractive GPS kunne Kiwis ejere se, hvor hun var og få hende sikkert hjem. Stacy delte historien med os i sin Trustpilot-anmeldelse:
Vores kat Kiwi hoppede ind bag i en varevogn (uden at chaufføren opdagede det). Da jeg så på min mobil, at hun var gået uden for sit “virtuelle hegn”, opdagede jeg, at hun bevægede sig hurtigt på veje. Hun rejste ca. 24 km væk på motorvejen. Med Tractive-appen fandt jeg hende på et parkeringsområde ved et shoppingcenter bag i en fiskevogn. Hvem ved, hvor Kiwi ville have været i dag, hvis det ikke var for Tractive…
Læs hele historien om katten Kiwi, som blev reddet af Tractive GPS
Hvordan bortløbne katte finder hjem igen
Der er også gode nyheder, når det gælder katte, som løber væk. Det viser sig nemlig, at vores pelsklædte venner er eksperter i at finde hjem. Her er en række faktorer, som kan hjælpe din kat med at finde hjem på egen hånd:
- Hjemfindings-instinkt: En kat har en evne til at navigere tilbage til et velkendt sted gennem ukendte områder. Selvom vi ikke helt forstår det, kan det have noget at gøre med, at katte er meget sensitive over for Jordens geomagnetiske felt, hvilket hjælper dem med at finde hjem1. Det er dog ikke alle katte, som er lige gode til at finde hjem. Udekatte er som regel bedre til det end indekatte.
- Retningssans: Noget, der hjælper katten med at finde hjem, er dens ekstraordinære retningssans. Ved hjælp af udpræget lugtesans, høre- og synssans og registreringen af magnetfelter har katte vist sig at kunne finde hjem på kilometers afstand. Man tror også, at det jernindhold, der findes i kattens ører og hud, kan fungere som et naturligt kompas.
- Psi-sporing: I visse tilfælde har katte været i stand til at finde vej tilbage til deres familier gennem ukendt territorium til en destination, som ikke var kendt af katten. Det kaldes psi-sporing/psi-trailing, og der er ikke nogen videnskabelig forklaring på det, men nogle katteejeres fortællinger indikerer, at katte har en måde at spore deres ejere og komme hjem til dem, uanset hvor de befinder sig.
Det er tre gode grunde til at bevare håbet på, at du får din kat at se igen, selvom den er forsvundet. Husk blot, at jo længere væk din kat er, og jo længere tid den er væk, desto mindre sandsynligt er det at finde den. 😾
Sådan undgår du, at din kat løber væk
Heldigvis er der mange ting, en katteejer kan gøre for at forhindre en kat i at løbe væk hjemmefra. Selvom du har en rigtig eventyrlysten udekat, er der forskellige ting, du kan gøre for at holde din kat i sikkerhed og tæt på. Her er er nogle af de bedste råd til at forhindre en kat i at løbe væk:
- Neutralisering: Få katten kastreret/steriliseret for at undgå, at den løber væk. Hvis du har en hankat, kan du undgå mange bekymringer, hvis du sørger for at kastrere den.
- Hold katten indenfor, når det er muligt, f.eks. i de kolde måneder eller på tidspunkter med høj byttedyrsaktivitet, f.eks. ved daggry og tusmørke.
- Kattevenlig flytning: Gør flytning nemmere for din kat.
- Byg en kattealtan, så din kat kan nyde den friske luft udenfor uden at risikere at blive væk.
- Giv din kat mikrochip og ID-tag på, så andre mennesker er klar over, at din kat har en familie.
- Underhold din kat, og hold den engageret hjemme med sunde aktiviteter og sjove lege.
- Begræns din kats frie område med et virtuelt hegn i Tractive-appen: Du får besked, hvis din kat krydser grænsen, så du kan hente den hjem igen.
- Reducer mulige flugtruter ved at gøre dit hjem, kattealtanen eller din have/gård til et kattesikkert sted.
- Se, hvor din kat går hen med en katte-GPS.
- Lær katten at komme hjem ved hjælp af positiv forstærkning.
- Vær opmærksom på din kat, hvis der sker stressende ændringer i hjemmet – og giv katten ekstra omsorg og opmærksomhed.
- Giv katten alt det, den behøver for at trives hjemme (mad, vand, legetøj, aktivitet, kærlighed og sund stimulering).
- Brug en sele og et halsbånd, når du går tur med din kat udenfor.
Sådan finder du en bortløben kat
Det er ikke sjovt at miste sin elskede kat – man kan føle sig hjælpeløs, bange og bekymret for, hvad der kan være sket med ens forsvundne firbenede ven. Kommer den tilbage af sig selv? Hvor længe vil den være væk?
I stedet for at gå rundt og vente er det vigtigt at gøre noget så hurtigt som muligt for at få katten hjem igen. Få alle vores tips til at finde forsvundne katte, inklusive en gratis efterlysningsplakat, som du kan downloade her: Sådan finder du en bortløben kat – og undgår, at den løber væk igen
Konklusion: Hvorfor løber katte væk
I denne artikel har vi nævnt de 10 vigtigste grunde til, at katte løber væk. Det handler om:
- Parring
- Jagt
- Udforskning af territorium
- Besøg hos naboer
- Drægtighed/graviditet
- Stress
- Forsømmelse
- Frygt
- Sygdom
- Nysgerrighed
Derudover kan katte forsvinde og aldrig komme tilbage i tilfælde, hvor de støder på rovdyr, oplever sygdom og skader eller andre ulykker.
Heldigvis har katte adskillige måder at finde vej tilbage til hjemmet, hvis de ikke sidder fast, bliver fanget eller bliver skadet. Men hvis du vil øge chancerne for at finde en bortløben kat, skal du gå i gang med at lede med det samme.
Du kan undgå, at en kat løber væk ved at få den neutraliseret, holde den indendøre, bruge en kattealtan, sætte en GPS-kattetracker i kattens halsbånd og give den en kærlig, omsorgsfuld og sikker atmosfære i hjemmet, så den trives.
Har din kat været løbet væk? Hvad var årsagen?
Del denne artikel med en ven. Måske kan du hjælpe andre med at finde deres kat eller undgå, at katten løber væk hjemmefra.