Den bedste vandtætte GPS-tracker til hunde og katte
En GPS-tracker skal være vandtæt. Ellers kan den ikke følge med på eventyr. Vi ser på den bedste vandtætte GPS-tracker, så du kan spore din pelsklædte ven overalt.
Har du en aktiv hund, der er glad for at svømme og er vild med sne, eller en udekat med et stort territorium? Som andre kæledyrsejere over hele verden forsøger du sikkert at finde balancen mellem at opfylde kæledyrets behov for oplevelser og samtidig passe godt på den. Derfor har du brug for en lille vandtæt GPS-tracker, som hjælper dig med at beskytte din firbenede ven, selvom du ikke er sammen med den.
En sporingsenhed til kæledyr som Tractive GPS er præcis den vandtætte GPS-tracker, du har behov for. Den kan også benyttes til andre formål, f.eks. at spore både, biler eller andre dyr.
Få alt at vide om Tractives vandtætte GPS-tracker i denne artikel, så du er klar, næste gang dit kæledyr har lyst til at dykke dybt.
- Hunde, katte, vand – og jagtinstinkt
- Vandtætte GPS-trackere
- Er Tractives GPS-trackere vandtætte?
- Hvad er den længste rækkevidde for en GPS-tracker?
- Tractive GPS fungerer på tværs af grænser.
- Hvilken GPS-tracker er mindst?
- Vandtæt GPS-tracker med aktivitetssporing?
- Tractive GPS redder vandhundes liv over hele verden
Hunde, katte, vand – og jagtinstinkt
De fleste vand- og sneelskende hunde har en tendens til at have et stærkt jagtinstinkt. Det gælder for eksempel spaniels, retrievere, settere, schæferhunde og endda pudler. Disse hunde kan måske i højere grad finde på at jage ænder eller andre smådyr hele vejen ud i søer, damme og åer.
Læs: Udbrydereksperten Marnie løb lige ud i en sø fuld af ænder, men blev reddet ved hjælp af sin Tractive-enhed.
Og hvad med katte, hader de ikke vand? Ikke helt. En række katteracer har vandskyende pels og nyder faktisk en svømmetur ind imellem! Det gælder f.eks. Tyrkisk Van, Tyrkisk Angora, Sibirisk kat, Bengal-kat og endda Maine Coon-kat. Og på samme måde som med hunde er de som regel meget aktive, glade for at være udendørs og har tendens til at følge jagtinstinktet. Hvilket også kan omfatte et dyp i en sø, hvis de er meget motiverede.
Apropos netop det er jagtinstinkt og jagtadfærd to af de primære årsager til, at hunde og katte bliver væk for deres ejer. Og set i lyset af de ind imellem vilde udendørs aktiviteter har du brug for en måde at passe på dem, uanset hvor de løber hen.
“Tractive er min topanbefaling, når det gælder kattetrackere. Det er markedets bedste katte-GPS. Jeg har indstillet mit hus som sikker zone og får besked, så snart den går udenfor. Trackeren reddede endda sandsynligvis min kats liv engang, hvor hun løb efter en fugl og blev væk. Hun var bange, men jeg fandt hende ved hjælp af GPS-trackeren. Tractive beregner løbende kattens placering, som opdateres på kortet hvert 2-3 sekund. Og lysdioden giver mig mulighed for at holde øje med min pelsklædte ven i mørke.“
– Clair Chesterman, katteopdrætter og ejer af den CFA- og CCA-registrerede virksomhed FluffyMeowPaws1
Mist aldrig dine kæledyr af syne
Følg hvert et skridt i realtid med ubegrænset rækkevidde. Få besked, hvis de går for langt. Hold dine kæledyr sunde og glade med trivselsovervågning. Og lad andre, som f.eks. dine venner, holde øje sammen med dig.
Vandtætte GPS-trackere
En GPS-tracker giver dig mulighed for at spore i realtid ved hjælp af:
- En GPS-sporingskomponent (for eksempel i et kæledyrs halsbånd)
- En softwarekomponent/app (som viser kæledyrets placering)
Når det gælder en så vigtig opgave, er det helt nødvendigt, at enheden er vandtæt. Ellers ville trackeren blive ødelagt, så snart den kom i kontakt med vand. Hvis du har en hund, der er vild med vand, som f.eks. en newfoundlænder eller en labrador, der elsker sne, ved du, hvor besværligt det kan være at forsøge at holde den væk fra den mindste sø eller snebunke.
⚠️ De fleste producenter af GPS-sporingsudstyr bestræber sig på at gøre deres produkter vandtætte, da de ellers ikke er meget værd til aktive hunde eller katte. Men det er vigtigt at tjekke specifikationerne for den valgte sporingsenhed, da ikke alle er 100 % vandtætte.
Tractives DOG XL Adventure er til gengæld vandtæt ifølge IPX7-standarden og har et ekstra robust glasfiberhus. Perfekt til selv de mest eventyrlystne hunderacer, som elsker at lege vildt.
Mist aldrig din hund
Følg hvert et skridt i realtid med ubegrænset rækkevidde. Få besked, hvis den går for langt. Hold din hund sund og glad med trivsels-overvågning. Og giv andre, f.eks. venner eller hundepassere, mulighed for at holde øje sammen med dig.
Modstandsdygtighed over for vand er særligt vigtig, hvis trackeren er beregnet til udendørs brug, f.eks. hvis du vil kunne spore hunden i naturen eller holde øje med, hvor din udekat er i løbet af en dag. En vandtæt GPS-sporingsenhed er afgørende sikkerhedsudstyr, hvis du:
- svømmer i havet eller i en sø med din hund
- går tur med din hund på en regnvejrsdag eller i tåge
- lader din kat udforske nabolaget, når det sner eller regner
- lader din hund lege udenfor i sneen
- tager på vandreture med din firbenede ven
- går på ski med din hund
Tag et kig på de her pelsklædte venner, som altid har deres GPS-trackere på, så de er klar til vilde og våde eventyr:
Er Tractives GPS-trackere vandtætte?
Ja, både Tractives hundetracker og kattetracker er 100 % vandtætte.
Tractives GPS-enheder har ingen åbninger til SIM-kort eller USB-porte. Derfor er de perfekte at bruge selv på dage med voldsomt regn- eller snevejr.
“Du behøver ikke bekymre dig om Tractive-trackeren, når du går tur i regnen eller hopper i vandet med din hund. Ifølge IPX7-standarden kan Tractive-enheder befinde sig i vand (op til 1 meters dybde) i ca. 30 minutter. Derfor er Tractive det bedste valg til dagligdagen, også hvis din hund elsker den daglige svømmetur.”
– Ivelin Nenkov, Embedded Systems Engineer hos Tractive siden 2016
Faktisk har Tractives GPS-trackere været vandtætte siden begyndelsen i 2012. Den populære tracker er udviklet af nogle af de mest nytænkende dyreelskere og førende ingeniører i Europa og fås nu i hele verden. Den er udviklet over mange år i hjertet af Østrig, tæt ved Alperne, hvor man kender alt til vådt, koldt og snefyldt vejr. Derfor var vi hos Tractive klar over, at vores GPS-sporingsenhed til kæledyr skulle være 100 % vandtæt og slidstærk for at kunne tages med på alle slags eventyr.
Og det har andre også fundet ud af: Tractives vandtætte GPS til kæledyr bruges allerede af hundredtusinder af kæledyrsejere verden over. Som f.eks. ejeren af denne mudderbadende fyr:
Jeg gik tur med min hund i hundeparken i går, hvor han fandt en mudderpøl at bade i 😳. Han lagde sig i det mudrede vand og rullede sig bagefter på jorden. Jeg var lidt bekymret for, om trackeren ville tage skade, men efter grundig rengøring og opladning, viste det sig, at trackeren var i fin stand! Vi er så glade for Tractives holdbarhed!
Cindy og Lhotse, USA
Hvad er den længste rækkevidde for en GPS-tracker?
Der er flere faktorer at overveje ud over vandtæthed, når det handler om GPS-trackere. Hvordan ser det f.eks. ud med rækkevidden? Hunde, som løber afsted for at jage, kan tilbagelægge en kilometer på bare få minutter. Og den gennemsnitlige udekat kan strejfe endnu længere, afhængigt af størrelsen på dens territorium. Tænk, hvis du kunne spore dine kæledyr med ubegrænset rækkevidde!?
⚠️ Selvom Bluetooth-trackere som Tile, Samsung SmartTag eller Apple AirTag kan virke som en god løsning, skal man huske, at de typisk har en rækkevidde på kun 100-200 meter eller mindre. Hvis din hund eller kat løber uden for Bluetooth-radius, vil du altså ikke længere være i stand til at spore den.
En rigtig GPS-tracker bør kunne spore overalt i verden, da den bruger et Global Positioning System, som netop er globalt. Bygninger, skove og vejret kan skabe midlertidige GPS-forstyrrelser, men generelt har det ingen betydning for en trackers rækkevidde. Når blot trackeren bruger en anden teknologi, som mobilnettet, til at sende sine lokationsdata til din smartphone, bør rækkevidden være ubegrænset. Vær dog opmærksom på, at nogle GPS-trackere kun fungerer i bestemte lande.
Tractive GPS fungerer på tværs af grænser.
Følg din hund stort set overalt i verden – eller mere præcist i 190 lande. Selvom I befinder jer i forskellige verdensdele, kan du følge hvert skridt, din firbenede ven tager. Se, om Tractive fungerer i dit land.
Og endnu bedre: Tractive er ikke begrænset til et bestemt netværk af enheder, som Bluetooth-trackere typisk er.
“Ligesom AirTag kan Tractive GPS-trackeren bruge kortdistance-radio til at se, hvor dit kæledyr er. Men modsat en AirTag bruger Tractive også mobilnetværk og GPS. Det vil sige, at selvom din tracker ikke er i nærheden af en anden mobil enhed, kan den stadig sende data til Tractives servere. På den måde kan du hurtigt og nemt se dit kæledyrs placering i appen.”
– Ivelin Nenkov, Embedded Systems Engineer hos Tractive siden 2016
Hvilken GPS-tracker er mindst?
En anden vigtig faktor, når man køber en GPS-tracker, er størrelsen. Til at spore kæledyr vil de fleste gerne have den mindst mulige GPS-tracker. Da din pelsklædte ven skal have trackeren i halsbåndet eller i selen, skal den være let, lille og diskret. Dit kæledyr vil slet ikke lægge mærke til den. Ligesom denne flotte fyr med sin Tractive GPS:
Derfor er GPS-trackere til hunde og katte nogle af de mindste GPS-trackere på markedet.
Tractive CAT Mini GPS-tracker | Tractive Dog GPS-tracker | |
Størrelse | 55 x 28 x 17 mm | 71 x 28 x 17mm |
Vægt | 25 gram | 35 gram |
Velegnet til | Katte over 3 kg | Hunde over 4 kg |
Vandtæt | IPX7 | IPX7 |
Ubegrænset rækkevidde | Ja | Ja |
Kompatibel med | iOS, Android | iOS, Android |
Trackeren er faktisk kun lidt større end et armbåndsur – og proppet med brugbare funktioner.
Hvorfor har en GPS-tracker ikke samme størrelse som en mikrochip?
Nogle mennesker tænker, at en GPS-tracker til kæledyr slet ikke bør veje noget – og at den bør kunne implanteres under huden på kæledyret. Men det er en misforståelse: Der findes ingen GPS-mikrochip til at spore hunde for øjeblikket. En GPS-tracker skal indeholde et batteri, en GPS-antenne, et GSM-modul og andre ting. Læs mere om mikrochips og GPS-trackere.
“Vi bruger moderne højteknologiske komponenter i vores GPS-trackere. Disse komponenter optager plads, fordi vi gerne vil sikre den bedst mulige kvalitet. Og hvis du vil kunne spore dit kæledyr sikkert og pålideligt, er der brug for et stærkt batteri. (Nogle gange optager batteriet mere end halvdelen af pladsen i enheden.) Det er en balancegang at finde det rette kompromis mellem størrelse og kvalitet. Og det arbejder vi på hele tiden.”
– Ivelin Nenkov, Embedded Systems Engineer hos Tractive siden 2016
Vandtæt GPS-tracker med aktivitetssporing?
I denne artikel har vi skrevet om flere ting, du bør tænke på, når du skal vælge en sporingsenhed. Du kan f.eks. købe en vandtæt GPS-tracker, som giver dig mulighed for at spore dit kæledyr i realtid på enhver afstand. Der findes også små GPS-trackere, som ikke forstyrrer din firbenede ven, når de sidder i halsbåndet eller selen. Men hvad med GPS-trackere med aktivitetssporing til hunde og katte?
Mange moderne GPS-trackere til kæledyr har også aktivitetssporing, så de faktisk er fitness-trackere! Med Tractives aktivitetsovervågning kan du for eksempel:
- Holde dit kæledyr i god form ved at tracke dens fysiske aktivitet.
- Sætte aktivitetsmål for din firbenede ven og fejre det, når I når dem.
- Deltage i hyggelige konkurrencer med andre hunde og katte inden for samme race, i nabolaget eller blandt vennerne.
- Holde formen sammen med din firbenede ven og
- Styrke båndet mellem dig og din pelsklædte ven!
Og vigtigst af alt: At holde øje med dit kæledyrs aktivitetsniveau kan hjælpe dig med at opdage eventuel sygdom på et tidligt tidspunkt. Det er derfor, dyrlæger anbefaler, at man tracker sin hund eller kats aktivitet over tid.
Et af de første tegn på eventuel sygdom eller smerte er nemlig, at aktiviteten falder. Hvis du regelmæssigt holder øje med kæledyrets aktivitetsniveau, kan du hurtigere og nemmere få øje på ændringer – og handle på det.
“Man kan nemt overse ændringer i hundens eller kattens regelmæssige aktivitet, eller om deres generelle bevægelsesmønster stiger eller falder. Derfor har vi udviklet notifikationer, som du modtager, når dit kæledyrs aktivitet falder markant. De kan hjælpe dig med at træffe de rigtige forholdsregler, hvis dit kæledyr kæmper med en infektion eller har smerter.”
– Sebastian Raab, produktchef hos Tractive og regelmæssigt dyrepasser
Tractive GPS redder vandhundes liv over hele verden
Vi har fortalt om, hvordan de fleste hunde, som er glade for vand, har et stærkt jagtinstinkt. Men ind imellem kan jagtinstinktet føre hunde til farlige steder. Og det samme gælder for hunde eller katte, som er udenfor i snevejr, da sne kan påvirke lugtesansen og på den måde gøre det vanskeligt for dem at finde hjem.
Læs f.eks. historien om Imogen, en energisk hund af racen Borzoi, som løb ud af haven på jagt efter noget spændende. Desværre endte hun med at falde gennem isen i en frossen sø i nærheden.
Heldigvis lykkedes det hendes ejer at spore hende med Tractives placeringshistorik og varmekort, og redde hende fra at fryse ihjel eller drukne.
Det bedste er, at Tractives placeringshistorik kan hjælpe dig med at finde dit kæledyr selv på steder med dårligt netværk.
“Du behøver faktisk ikke et mobilnetværk for at se, hvor dit kæledyr befinder sig eller gemme dens placeringshistorik. Med Tractive GPS behøver du ikke bekymre dig, hvis din tracker mister dækning i lidt tid. Enheden gemmer dit kæledyrs positioner i systemet, så du kan se, hvor den har været, også når du er offline.”
– Ivelin Nenkov, Embedded Systems Engineer hos Tractive siden 2016
Har du lyst til at se, hvordan Tractives vandtætte tracker virker i praksis? Her kommer en anmeldelse fra Modern Canine med Apollo, en Australian Shepherd, som elsker at boltre sig i vand:
Synes du denne artikel var brugbar? Del den med en anden tech-interesseret kæledyrsejer!