Forskellige typer hundehalsbånd (og det rigtige valg for dig)
Med de mange forskellige typer af hundehalsbånd på markedet, kan det være svært at beslutte sig. Men uanset hvad du vælger, er hundens sikkerhed det vigtigste. Se en række muligheder her.
GPS-hundehalsbånd, træningshalsbånd, sikkerhedshalsbånd, anti-træk-halsbånd… Listen er lang. Det er ikke så underligt, hvis man bliver helt forvirret, når man forsøger at finde det rigtige halsbånd til sin hund. Her giver vi dig et overblik over de mest almindelige typer hundehalsbånd. Og hvilken type du og din pelsklædte ven har brug for.
Uanset hvad anbefaler vi altid at tage udgangspunkt i hundens sikkerhed og trivsel. Hvilket basalt set betyder et ID-skilt, en hunde-GPS og en human (og lovlig) måde at have kontrol over hunden. Lad os se på det!
De primære typer halsbånd og hvordan de bruges
De forskellige typer hundehalsbånd på markedet har som regel forskellige formål. Her er nogle af de mest almindelige:
- Almindelige (flade) halsbånd
- Halsbånd med sporing/tracking
- Træningshalsbånd
Almindelige (flade) halsbånd
Det er sikkert den type halsbånd, du først får et billede af, når tankerne går på hundehalsbånd. Flade halsbånd er simple, justerbare halsbånd til hverdagsbrug. Vi anbefaler, at du køber sådan et halsbånd til at fastgøre et ID-skilt og en sporingsenhed. (Det kommer vi tilbage til.)
Ideelt set er din hunds halsbånd let og behageligt at have på. En god tommelfingerregel er, at der skal være plads til to fingre mellem halsbåndet og hundens hals. Det betyder, at halsbåndet sidder, så det ikke falder af, men heller ikke så tæt, at det gør ondt på hunden.
Et fladt halsbånd er også første skridt, når det handler om at vænne hunden til at gå i snor. Som ikke bare er en sjov aktivitet, I kan gøre sammen. Det er faktisk lovpligtigt at have hunden i snor mange steder i verden. Husk at tjekke, hvilke regler og bestemmelser der gælder lokalt.
Det er for eksempel lovpligtigt at have hunden i snor i det offentlige rum i de fleste europæiske lande, Canada, Australien og mange stater i USA.
Andre typer almindelige hundehalsbånd
Her er nogle af de øvrige almindelige typer hundehalsbånd, og hvad de egner sig til:
- Anti-træk-halsbånd er justerbare og hjælper dig med at sørge for, at hunden ikke trækker eller slipper ud af halsbåndet, uden at det gør ondt på den.
- Snudehalsbånd trækkes over hundens hoved og ned over snuden. De kan hjælpe med at træne din hund i at gå på plads. De kan venligt, men bestemt få hunden til at stoppe med uønsket adfærd.
- Hundeseler sidder omkring hundens hals og bryst. De er behagelige at have på og er gode til hunde, som har tendens til at trække, og hunde med hals-, ryg- eller luftvejsproblemer. Nogle dyreeksperter anbefaler tidlig seletræning, fordi hvalpe har en tendens til at trække og kan slippe ud af halsbånd.
- Rundsyede hundehalsbånd, som kan være en fordel til hunde med sensitiv hud eller rynker.
Hundehalsbånd du bør undgå
Både dyrlæger og hundeeksperter fraråder generelt brug af kædehalsbånd og halsbånd med tappe på indersiden. Såkaldte pighalsbånd er ulovlige i Danmark.1 De påfører træk mod hundens hals, hvilket øger risikoen for skader eller endda kvælning. De er særligt farlige, hvis hunden ikke er særligt stor.
Disse typer halsbånd anvender negativ forstærkning (dvs. smerte og straf) til at “træne” hunden. Vi anbefaler derfor altid mere humane alternativer, som f.eks. anti-træk-halsbånd eller en sele. Hvis du har vanskeligt ved at styre din hund eller få den til at gå pænt i snor, kan du tage en snak med dyrlægen, som kan henvise dig til en passende hundetræner.
Skal hunden have et ID-skilt i halsbåndet?
I Danmark er det lovpligtigt at ID-mærke sin hund, enten ved chipmærkning (mikrochip) eller øretatovering. Loven siger ikke noget om ID-skilte i halsbåndet, men det er en god ide at have et skilt i hundens halsbånd, hvis den skulle blive væk.
Et ID-skilt bør indeholde følgende information:
- Dine kontaktoplysninger, herunder dit telefonnummer. Hvis din hund bliver væk, kan en hjælpsom fremmed, der har fundet den, kontakte dig direkte.
- Området, hvor du bor, f.eks din by.
- Information om hundens vaccination. Det er et krav i visse amerikanske stater. I Danmark er det ikke så gængs, men kan være en god idé.
Denne information kan hjælpe dig, hvis din hund løber væk. Og hvis du så også sætter en hunde-GPS i halsbåndet, kan du aktivt finde din firbenede ven, hvis der bliver behov.
Hundehalsbånd med sporing
Desværre sker tyveri af hunde stadig oftere. Faktisk bliver cirka en tredjedel af alle kæledyr væk på et tidspunkt i deres liv.2 Men med en hunde-GPS i hundehalsbåndet kan du holde styr på hundens placering, uanset hvor den er.
En hunde-GPS er en optimal løsning, hvis du har en hyperaktiv hund, en hund der let bliver skræmt eller en firbenet med et stærkt jagtinstinkt. Der findes et utal af grunde til, at hunde løber væk, men med en hunde-GPS slipper du for at bekymre dig.
For eksempel har Tractive GPS’en ubegrænset rækkevidde og sender opdateringer i realtid, som viser hundens placering – hvert 2.-3. sekund. På den måde kan du spore din hund hvor og når som helst (i mere end 175 lande verden over). Med et enkelt blik på appen kan du spore hunden i realtid. Og aktivt finde den, hvis den er løbet væk.
Hvis du bor i byen, tænker du måske, at en sporingsenhed giver bedst mening på landet eller ude i naturen. Men det er lige så almindeligt, at en hund løber væk i byområder som på landet. Og de to situationer medfører forskellige farer. Med en hunde-GPS i hundens halsbånd kan du simpelthen bedre passe på din firbenede ven.
Mist aldrig din hund
Følg hvert et skridt i realtid med ubegrænset rækkevidde. Få besked, hvis den går for langt. Hold din hund sund og glad med trivsels-overvågning. Og giv andre, f.eks. venner eller hundepassere, mulighed for at holde øje sammen med dig.
Vælg den rigtige tracker til din hund
Præcis som alle de forskellige typer af hundehalsbånd, findes der utallige trackere på markedet, f.eks. Tile og Apple AirTag. Du spørger måske dig selv, om de er GPS-hundehalsbånd? Eller hundetrackere? Svaret er enkelt: Nej, ingen af disse enheder er designet til hunde.
- Tile og Apple AirTag er Bluetooth-enheder til at spore genstande, ikke kæledyr. De sender en notifikation eller en lyd, når genstanden du sporer, er inden for Bluetooth-rækkevidde, hvilket er cirka 12 meter. Med andre ord er de ikke en god løsning til en aktiv og eventyrlysten hund.
- Der findes andre GPS-halsbånd på markedet. Men undgå halsbånd, som kalder sig f.eks. lydighedshalsbånd. Mange af disse produkter anvender afskrækningsmidler, som f.eks. chok, til at “træne” hunden i ikke at have en uønsket adfærd. Med tiden kan det skade hundens mentale helbred og dens tillid til dig.
Pas også på med at vælge en sporingsenhed, som hænger frit fra hundehalsbåndet. (som f.eks. AirTags, Samsung SmartTags eller Tile-brikker.) De kan falde af, få din hund til at sidde fast et sted eller endda udgøre en kvælningsrisiko.
Tractive GPS har til gengæld smarte løsninger til at fastgøre enheden i hundens halsbånd, så den ikke falder af og udgør en fare for hunden. Og din hund vil slet ikke mærke, at den har en tracker på.
Sådan kan den rigtige tracker redde din hunds liv
Når du vil opgradere din hunds halsbånd med en hundetracker, er det bedst at vælge en GPS-tracker, som er beregnet til hunde. Og især en model med smarte funktioner til både hunden og hundens ejer.
Hundeejere verden over bruger Tractive til at passe på deres kæledyr og holde dem sunde og raske. Tractive kan endda redde din firbenede vens liv. Det skete med Happy, en golden retriever som løb væk på sit første eventyr i Alperne. På trods af panikken lykkedes det hans ejer Francesca at holde hovedet koldt. Hun aktiverede hurtigt Tractives LIVE-sporing og fandt Happy på ingen tid.
Francesca fortæller:
“Jeg huskede, at Happy havde sin GPS-tracker i halsbåndet. Så jeg slog straks LIVE-tracking til og fik mere ro på åndedrættet, jo tættere jeg kom på hans placering.
Jeg kunne følge hans spor i realtid, direkte på mobilen, og positionen var så præcis…, og jeg fandt Happy, i gang med at drikke vand fra en kilde ved siden af bjergsiden.“
Læs hele historien om Happy, Francesca, og hvordan Tractive er en ven i nødden for kæledyrsejere over hele verden.
Hold øje med din hunds sundhed og trivsel med Tractive
Med den rigtige enhed kan du gøre mere end blot at spore hundens placering. Med Tractive kan du f.eks. også holde øje med hundens søvn og aktivitet. Når du kan se disse ting over længere tid, kan du lettere opdage forandringer og ligefrem forhindre alvorlige sygdomstilstande.
Her kan du læse en beretning fra en af Tractives hundeejere, og hvordan hundens sundhedsprofil hjalp hende med at opdage sygdom, før det blev for sent:
“Evi, min PTSD-hund, var den første, der prøvede trackeren. Og efter tre en halv uges brug stolede jeg virkelig på de oplysninger, jeg fik fra Tractive. Jeg fandt ud af, at hun var syg, inden jeg selv opdagede det. Hendes søvnkvalitet gik pludselig ned fra cirka 90 % til 60 %, og hendes aktive minutter faldt med cirka 50 om dagen.
Selvom hun fortsat så glad og sund ud, viste min Tractive-enhed noget andet. Jeg tog informationen med til dyrlægen, som tog både mig og Tractive alvorligt. Det viste sig, at Evi havde en begyndende infektion i ørerne!
Min Tractive GPS er en del af hverdagen nu. Og det skal den blive ved med at være..“
– Cissy V, Holland
Din pelsklædte ven kan ofte kæmpe med en sygdom, uden at du kan se mærkbare ændringer i dens adfærd (hvilket gør det let at overse). Med Tractives sundhedsnotifikationer får du straks besked, hvis din hunds søvn ofte forstyrres, eller hvis hunden er mindre aktiv end sædvanligt. På den måde kan du hurtigt opdage forandringer og give din hund den hjælp, den har brug for.
Træningshalsbånd
Der findes som sagt mange forskellige typer hundehalsbånd, og også mange forskellige typer træningshalsbånd. Ligesom med snor og ID-mærkning kan reglerne for træningshalsbånd variere, alt efter hvor du bor. I Danmark er det forbudt at anvende pighalsbånd og hundehalsbånd, der påfører dyret stød2.
Hvordan virker træningshalsbånd til hunde?
Moderne træningshalsbånd hjælper hundeejere med at træne deres hund ved hjælp af stimuleringer. Det kan være med vibration eller bip-lyde. Som sagt er det forbudt at anvende halsbånd med stød i Danmark. Et træningshalsbånd kan bruges til at vænne hunden fra en uønsket adfærd, f.eks. hvis din hund gør meget.
Træningshalsbånd med fjernbetjening
Fjernbetjente træningshalsbånd giver dig mulighed for at kontrollere hundens adfærd på afstand. De kan bruges til at forhindre, at din hund går for langt væk eller gør meget.
Denne type halsbånd bruger ofte elektroniske signaler til at kommunikere via radiosendere.3 Desværre anvender nogle fjernbetjente halsbånd også f.eks. stød til at kontrollere hunden, hvilket er ulovligt i Danmark.
Hvad er elektriske halsbånd?
Elektriske hundehalsbånd er en type træningshalsbånd, som anvender elektroniske signaler til at kommunikere med hunden. Denne type halsbånd kan bruges til at forstærke (eller undgå) en bestemt adfærd. Afhængigt af modellen kan et elektrisk halsbånd sende vibrationer eller lydbaserede signaler til hunden.
Det er igen vigtigt at huske, at dyrlæger og dyreorganisationer på det stærkeste fraråder brug af elektriske halsbånd med elektrisk stød4 Disse halsbånd straffer hunden i stedet for at benytte positiv forstærkning, hvilket kan gøre den bange eller mere tilbøjelig til at bide. Og hvis et barn kommer til at bruge halsbåndet, kan det føre til stød og ulykker. Hundehalsbånd med elektrisk stød medfører altid en stor risiko for, at hunden eller andre i omgivelserne kommer til skade.
Juridiske krav til træningshalsbånd
I nogle lande er brugen af hundehalsbånd med elektrisk stød enten begrænset eller helt bandlyst på grund af risikoen for fejlagtig brug og skade på hunden. Stødhalsbånd er forbudt i en lang række europæiske lande ud over Danmark.
Humane alternativer til halsbånd med stød
Hunde er følelsesmæssigt intelligente dyr, som reagerer godt på positiv forstærkning. Hvis du har brug for at træne din hund i at stoppe med en bestemt adfærd, kan du læse mere om gode, humane løsninger herunder.
Klikkertræning
Klikkertræning er en træningsmetode bygget på positiv forstærkning. Det er en måde, hvorpå du kan hjælpe din hund til at forbinde en belønning med lyden af en klikker. Det er en sjov og positiv måde at træne hunden i at udføre en bestemt adfærd (og som ikke gør ondt på den.)
Ud over positiv forstærkning hjælper klikkertræningen dig med at kommunikere forventninger til din hund på en klar og tydelig måde. Lyden fra klikkeren er den samme hver gang. På den måde er det lettere for hunden at forstå, at den gør det godt. Din egen stemme kan variere og derfor forvirre hunden.
Klikkertræning er god til alle hunde i alle aldre, størrelser, racer og temperamenter. Det er et klogt valg til træning af både basis- og mere avancerede komandoer. Arbejdshunde over hele verden trænes ved hjælp af en klikker, herunder servicehunde og terapihunde.
Tractives virtuelle hegn: Et alternativ til træningshalsbånd
Med Tractive kan du oprette et virtuelt hegn eller en “sikker zone” til din hund. Hvis hunden går uden for dette område, får du straks en notifikation på mobilen. På den måde kan du spille en mere aktiv rolle i at finde og spore din hund, hvis den er løbet uden for det sikre område.
Virtuelle hegn er et humant og virkelig praktisk alternativ, som kan forhindre hunden i at løbe væk. Og du behøver aldrig indskrænke din hunds frihed, selvstændighed eller tillid for at “træne” den.
Kan jeg bruge Tractives lys- og lydfunktioner til at træne min hund?
Det er et spørgsmål, vi ofte får. Svaret er nej. Tractives lyd og lys er beregnet til at finde hunden – ikke til træning. Er du i tvivl om, hvad det betyder? Så læs endelig videre.
En af Tractives innovative sporingsfunktioner er lys og lyd. Hvis din hund løber væk i et mørkt område uden ordentlig belysning, kan du bruge din trackers lys- og lydfunktioner til at finde den. Det er altså sporingsfunktioner, som du kan finde din hund med, ikke træne den med.
- Tractives lysfunktioner inkluderer en LED-lampe. Den kan du bruge til f.eks. at finde en hund med sort pels, som er løbet væk om aftenen.
- Med lydfunktionen kan du aktivere en høj melodi, som hjælper dig til at finde hunden. Det er en smart løsning om dagen, hvis du ikke kan få øje på hunden.
Som sagt anbefaler vi ikke, at du bruger Tractives lydfunktion til at træne hunden. Du har måske hørt om lydbaserede enheder som Tile, hvor brugere aktiverer en lyd for at kalde deres kæledyr hjem. Men din Tractive-GPS er ikke udformet til at træne hunde. Vores tracker bruges til at finde bortløbne hunde, ikke til at fortælle dem, at det er spisetid.
Det er også altid en god ide at kontakte en hundetræner eller snakke om mulighederne med dyrlægen, som kan anbefale dig en specialist, der kan hjælpe dig med at træne din hund og undgå uønsket adfærd.
Uanset hvad er din firbenede vens sikkerhed og trivsel det vigtigste.
Pas godt på din hund – med det rigtige halsbånd
Når du har overvejet hundens behov, anbefaler vi, at du vælger et hundehalsbånd, som er designet med hundens sikkerhed i fokus.
- Almindelige halsbånd. Et almindeligt fladt halsbånd med et ID-skilt kan hjælpe en fremmed med at identificere din hund og bringe den hjem til dig. Overvej et Martingale-halsbånd, hvis hunden har tendens til at trække sig ud af halsbåndet. Eller et rundsyet halsbånd, hvis din hunds hud er rynket. Undgå kædehalsbånd eller halsbånd med tappe på indersiden (pighalsbånd er ulovlige i Danmark!), da de forårsager smerte på din hund.
- Halsbånd med sporing/tracking. Med et særligt GPS-halsbånd kan du se din hunds placering, uanset hvor den er. GPS-trackere som Tractive tilbyder ubegrænset sporing og giver dig overblik over din hunds søvn og aktivitet. Vælg ikke sporingsenheder, som er beregnet til at finde genstande, ikke kæledyr.
- Træningshalsbånd. Fjernbetjente træningshalsbånd kan hjælpe dig med at stimulere din hund med lyde eller vibrationer for at vænne dem fra uønsket adfærd. Undgå elektriske halsbånd, der kan skade din hund. Stødhalsbånd er ulovlige i Danmark. Brug f.eks. et humant, positivt alternativ som klikkertræning, eller opsøg en certificeret hundetræner i stedet.
Ved at kende de forskellige typer hundehalsbånd, er du et skridt tættere på at prioritere din firbenede vens sikkerhed og trivsel. Når du køber et halsbånd og supplerer med en GPS-tracker til hunde, behøver du aldrig igen bekymre dig over, hvor din hund er.
Kender du nogen, der lige har fået hund? Del denne artikel med dem, og giv dem en god start på livet som hundeejer!